Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/11-07   -   Pressemeddelelse

Køreklar til vinter

Et dårligt batteri er den primære årsag til driftsproblemer i vintermånederne

Bosch anbefaler derfor at kontrollere startbatteriets ladetilstand, før det er for sent

I 2006 toppede dårlige batterier statistikkerne som den primære årsag til driftsproblemer. To tredjedele af alle driftsproblemer opstår om vinteren. Mange bilister husker ikke at få kontrolleret batteriet, før det bliver vinter, selv om dette er meget let at gøre i forbindelse med f.eks. monteringen af vinterdæk. Når det gamle batteri skal udskiftes, bør du vælge et produkt med store startreserver - som eksempelvis de vedligeholdelsesfrie Silverbatterier S3, S4 eller S5 fra Bosch.

Øget energiforbrug om vinteren
Ved lave temperaturer stilles der større krav til batteriet, og der bruges mere strøm end om sommeren. Batteriet bruger mest energi under starten. En kold motor kræver mere strøm for at kunne starte, fordi kulden øger motorens mekaniske modstand. Kulden hæmmer også batteriets elektrokemiske processer, så effekten daler. Desuden er generatoren længere om at genoplade batteriet, og især ved hyppige småture overstiger energiforbruget den mængde energi, som batteriet genoplades med. Batterier, som i forvejen er svage, er ikke rustede til at klare det øgede energibehov i de kolde måneder - og det er mere end sandsynligt, at sådanne batterier ikke overlever vinteren.

Tip til en problemfri start på vinteren
Sørg for at få batteriet kontrolleret og eventuelt udskiftet på dit værksted, inden vinteren melder sig. Når du skal vælge det rette startbatteri, skal du tage højde for alt det elektricitetsforbrugende udstyr i bilen - herunder ekstra varme, sæde- og rudevarmere, radio og navigationsudstyr. Et batteri med høj elektrisk ydelse sikrer, at dette udstyr fortsætter med at fungere normalt, og at bilen altid starter - selv ved lave temperaturer. Bosch S3, S4 og S5 batterier garanterer en problemfri start i frostvejr, også når bilen har holdt stille i lang tid, takket være deres koldstartydelse, som er op mod 30 % højere end i konventionelle batterier. Andre fordele ved batterierne fra Bosch er op til 30 % længere levetid og stor kapacitet, hvilket også giver en optimal ydelse ved hyppige småture. Desuden er det helt vedligeholdelsesfrit, og det ikke nødvendigt at efterfylde med vand. For at sikre, at bilen er køreklar til vinter, bør batteriet om nødvendigt oplades, og sørg desuden for at holde batteriets poler rene og velsmurte med fedt for at sikre lav modstand i forbindelserne mellem generatoren og batteriet.
For nærmere informationer, kontakt dit lokale Bosch Car Service værksted, som du finder på: www.BoschCarService.dk

Foto: 1-AA-14485
Fototekst: Inden vinteren banker på døren, bør du sikre dig, at dit batteri er blevet checket af en ekspert og om nødvendigt udskiftet.

Foto: 1-AA-14272
Fototekst: Det nye batteriprogram fra Bosch, type S3, S4 og S5

###

Bosch koncernen er en førende international producent af auto- og industriteknik, forbrugsgoder og bygningsteknik. Koncernen havde i regnskabsåret 2006 ca. 260.000 ansatte og en omsætning på 43,7 mia. euro. Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som "Værksted for finmekanik og elektroteknik". I dag omfatter koncernen et globalt netværk af produktion, distribution og kundeservice i 300 datterselskaber med mere end 13.000 servicecentre i over 140 lande. Bosch i Danmark www.bosch.dk beskæftiger ca. 500 medarbejdere.

Bosch koncernens ejerstruktur sikrer økonomisk uafhængighed og forretningsmæssig frihed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage betydelige investeringer for at sikre fremtiden og leve op til et socialt ansvar i grundlæggerens ånd. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af stiftelsen Robert Bosch Stiftung. Virksomhedens industrielle aktiviteter og ejerfunktioner varetages af Robert Bosch Industrietreuhand KG.

Relevant information

http://www.bosch.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire