Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/01-09   -   Pressemeddelelse

Bosch udbygger solcelleproduktion med investering på ca. 530 mio. euro i ersol Solar Energy AG

Ca. 1.100 nye arbejdspladser

Bosch koncernen vil sammen med ersol Solar Energy AG i Arnstadt i Tyskland udvide produktionen af krystallinske solceller og moduler, og vil frem til 2012 investere ca. 530 mio. euro i projektet. Denne investering understreger Bosch's strategiske mål om at udvide aktiviteter kraftigt inden for vedvarende energi i de kommende år.

Byggeriet starter allerede nu

Det indledende gravearbejde påbegyndes allerede i de kommende dage, og det er planen at opføre en stor produktionsenhed for krystallinske solceller, en modulproduktion, en ny administrationsbygning og en udvidelse af de allerede eksisterende forsknings- og udviklingsfaciliteter i Arnstadt.

Iht. de aktuelle planer vil der alt i alt skabes mere end 1.100 nye arbejdspladser ved denne investering. ersol Solar Energy AG beskæftiger allerede i dag ca. 1.200 medarbejdere i Erfurt og Arnstadt. "Det er et vigtigt signal for regionen netop i disse vanskelige økonomiske tider," sagde ministerpræsidenten for Thüringen Dieter Althaus. Både forbunds- og statsregieringer vil støtte projektet. Der er søgt om og bevilget tilskud på ca. 10 % af den samlede investering, som ellers vil blive finansieret af Bosch koncernens lån og ersols egne midler.

Produktionskapaciteten tredobles

ersol Solar Energy AG vil hermed næsten tredoble sin nuværende produktionskapacitet inden for det krystallinske område til en nominel kapacitet på ca. 630 megawatt peak. I de første ni måneder af året er man allerede nået op på en omsætning på 214 mio. euro - dobbelt så meget som i samme periode sidste år, og den samlede omsætning for 2008 forventes på mere end 300 mio. euro. For 2009 forventes yderligere en stigning til en total omsætning på mere end 400 mio. euro.

Bosch udbygger forretningen med vedvarende energi yderligere

Ud over fotovoltaik tilbyder Bosch koncernen talrige andre systemer for udnyttelse af vedvarende energi. F.eks. leverer Bosch Rexroth gear- og motorteknik til vindenergianlæg og udvikler effektive motorkoncepter til den nye sektor havenergiudvinding, hvor hydrauliske indstillingssystemer giver fremtidsorienterede løsninger til soltermiske kraftværker.

Som førende på markedet betjener Bosch Thermotechnik det hurtigt stigende marked for elektriske varmepumper og er den førende producent af solfangere til produktion af varmt vand. Sammen med ersol Solar Energy AG forventer Bosch en omsætning på ca. 1,2 mia. euro i år med produkter inden for vedvarende energi.

###

Bosch koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Med auto- og industriteknik samt forbrugsgoder og bygningsteknik havde koncernen i regnskabsåret 2007 ca. 271.000 ansatte og en omsætning på 46,3 milliarder euro. Bosch koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og mere end 300 datter- og regionalselskaber i ca. 50 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. Bosch bruger mere end tre milliarder euro om året på forskning og udvikling og anmelder over 3.000 patenter på verdensplan. Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som "Værksted for finmekanik og elektroteknik".

Robert Bosch GmbH´s virksomhedsstruktur sikrer Bosch koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.

Relevant information

http://www.bosch.dk


Pressekontakt


Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire