Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/11-09   -   Pressemeddelelse

Bosch Solar Energy indgår partnerskab med Allianz Climate Solutions

- Ekspertise inden for planlægning, konstruktion og finansiering
- Partnere bidrager med deres internationale netværk


Bosch Solar Energy AG og Allianz Climate Solutions GmbH har indgået partnerskab om planlægning, finansiering og nøgleklar konstruktion af fotovoltaik-kraftværker. Selskaberne har i den forbindelse underskrevet en samarbejdsaftale. Der skal bygges store anlæg med ydelser fra én megawatt over hele verden. Det svarer til et kraftværk, der kan forsyne ca. 250 firepersoners husholdninger om året. Bosch og Allianz har de internationale netværk, der skal til for i fællesskab at fremskynde udbygningen af fotovoltaik over hele verden, sagde Peter Schneidewind fra ledelsen af Bosch Solar Energy AG. På lang sigt ønsker vi at gøre fotovoltaik til en konkurrencedygtig teknologi i energimikset og bidrage til at beskytte klimaet uden tilskud, sagde Armin Sandhövel, adm. direktør for Allianz Climate Solutions.

Allianz Climate Solutions rådgiver investorer om fotovoltaikprojekter over hele verden. Moderkoncernen Allianz SE vil desuden selv investere ca. 500 mio. euro frem til 2012 i denne sektor. Som komplet udbyder af fotovoltaik bidrager Bosch Solar Energy med ekspertise inden for produktion af solceller og moduler af høj kvalitet. Desuden overtager Bosch-datterselskabet det tekniske ansvar for planlægning frem til nøglefærdig konstruktion af store anlæg. Eksperterne fra Allianz Climate Solutions bidrager ikke kun med deres erfaring i finansiering og risikovurdering for den slags produkter. Med Allianz Zentrum für Technik har begge parter adgang til et globalt netværk af ingeniører samt testfaciliteter og certificeringsorganer. Derved kan fejl eller skader på anlæggene hurtigt identificeres, og løsninger kan findes. Desuden bidrager data og erfaring samlet over hele verden til videreudvikling af fotovoltaik.

Nyt forretningssegment har allerede stor succes
Forretningssegmentet "PV-projekter" har påbegyndt sine aktiviteter i år hos Bosch Solar Energy AG og er allerede involveret i konstruktionen af fire solkraftanlæg. Et af dem er et 955 kWp-anlæg på taget af Bosch's parkeringshus, der støder op til Stuttgarts lufthavn og messecenter. Andre solkraftværker bliver for øjeblikket installeret i Erfurt, Fraureuth og Ronneburg i Tyskland.

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Med auto- og industriteknik samt forbrugsgoder og bygningsteknik havde koncernen i regnskabsåret 2008 ca. 280.000 ansatte og en omsætning på 45,1 milliarder euro. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og mere end 300 datter- og regionalselskaber i over 60 lande. Inkl. distributionspartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. Bosch bruger mere end 3,5 milliarder euro, eller 8 % af omsætningen, om året på forskning og udvikling og anmelder over 3.000 patenter på verdensplan.

Med alle sine produkter og serviceydelser øger Bosch livskvaliteten med innovative og nyttige løsninger.

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som "Værksted for finmekanik og elektroteknik".

Robert Bosch GmbH's virksomhedsstruktur sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.

Relevant information

http://www.bosch.dk


Pressekontakt


Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire