Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/06-10   -   Pressemeddelelse

Udmærkelse for indsats inden for elektroniske aktive sikkerhedssystemer til biler

· L.E.A.D.E.R-pris går til Bosch i 2010
· Elektronik er forudsætningen for effektive sikkerhedssystemer


Den 22. juni 2010 modtog Bosch en pris for sin indsats gennem mange år inden for udvikling af aktive sikkerhedssystemer til biler. L.E.A.D.E.R.-prisen, som virksomheden fik i Bilbao i Spanien, gives hvert år af Automotive News Europe, den europæiske gren af den amerikanske mediekoncern Crain Communications Inc. og Automotive Intelligence Center i Bilbao. L.E.A.D.E.R. står for "Leaders in European Automotive Development, Excellence, and Research". Dommerne fremhævede udtrykkeligt Bosch's udvikling af elektronisk styrede aktive sikkerhedssystemer til biler.

Prisen blev modtaget af Dr. Werner Struth fra ledelsen af Chassis Systems Control, den division hos Bosch, der er ansvarlig for sikkerhedssystemer. "Denne pris er givet for vores virksomheds innovationer og tidligere indsats, men den motiverer samtidig vores medarbejdere i deres fremtidige arbejde," sagde Struth.

Allerede i 1978 startede Bosch produktion af det første aktive sikkerhedssystem til biler: Det elektronisk styrede blokeringsfri bremsesystem ABS. I 1986 fulgte antispinregulering ASR og i 1995 det elektroniske stabilitetsprogram. ESP® omfatter funktionerne fra ABS og ASR og forhindrer samtidig udskridning. I dag er ESP® forbundet med sensorer, der overvåger bilens omgivelser, og danner i stigende grad grundlag for nye sikkerhedsfunktioner. I begyndelsen af 2010 gik et forudseende nødbremsesystem fra Bosch f.eks. i serieproduktion i den nye Audi A8 - et system, der advarer bilens fører i god tid i kritiske situationer og hjælper med opbremsning.

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Koncernen havde med auto- og industriteknik samt forbrugsgoder og bygningsteknik i regnskabsåret 2009 ca. 275.000 ansatte og en omsætning på 38,2 milliarder euro. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og mere end 300 datter- og regionalselskaber i over 60 lande. Inkl. distributionspartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. Bosch bruger mere end 3,5 milliarder euro om året på forskning og udvikling og anmelder over 3.800 patenter på verdensplan. Med alle sine produkter og serviceydelser øger Bosch livskvaliteten med innovative og nyttige løsninger.

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som "Værksted for finmekanik og elektroteknik". Robert Bosch GmbH's virksomhedsstruktur sikrer Bosch koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.

Relevant information

http://www.bosch.dk


Pressekontakt


Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire