Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/10-10   -   Pressemeddelelse

Bosch etablerer e-mobility serviceplatform i Singapore

- Bosch lancerer fremtidsteknologi i Singapore

I Singapore har Bosch-koncernen med succes afgivet tilbud på et pilotprojekt, der omfatter en softwarebaseret serviceplatform for e-mobility samt den nødvendige lade- og kommunikationsinfrastruktur. Kunder og brugere er personer, der kører eller lejer elektriske køretøjer. Den internetbaserede "eMobility Solution" hjælper ikke kun bilisterne med at finde ledige ladestationer, men giver dem også mulighed for at reservere plads på forhånd, hvilket især er af stor betydning i megabyer med et begrænset antal parkeringspladser og dermed ladestationer.

Ovennævnte "eMobility Solution" er designet, så den er åben og fleksibel, således at yderligere forretningsmodeller eller merværdiservice som f.eks. bogføring af specielle "øko-satser" eller ruteplanlægning med alternative transportsystemer kan integreres. "De mange muligheder ved denne integrerede serviceplatform er særligt tydelige i megabyer. Regeringen i Singapore har erkendt denne chance og arbejder sammen med Bosch på at gøre denne banebrydende teknologi til en realitet.

Serviceudbydere kan f.eks. foreslå bilisten ruter, der tager højde for elbilens rækkevidde, ladestationer, der er til rådighed, og den aktuelle trafiksituation. Ved hjælp af navigationsanlæg eller mobiltelefon kan bilisten også modtage informationer om den bedste måde at nå frem til destinationen på.

Åben for nye forretningsmodeller

Bosch-løsningen er baseret på softwaren "žVisual Rules", som tillader specialistbrugere individuelle tilpasninger. Dermed bliver det også muligt for andre virksomheder at integrere deres forretningsmodeller i eMobility Solution. Det kan f.eks. være ejere af parkeringshuse eller bygningskomplekser. Denne løsning er let at tilpasse de eksisterende data- og energinet, således at opbygningen af et eMobility-net kan ske individuelt inden for den allerede eksisterende infrastruktur.

Serviceplatformen er bevidst udformet så åbent, at også konkurrerende virksomheder - f.eks. offentlige foretagender - kan deltage, eller andre udbyderes ladestationer kan integreres. Dermed fremmes en åben konkurrence om kreative ideer i relation til e-mobilitet. Dette åbne og fleksible tiltag giver kunderne adgang til et bredt spektrum af serviceydelser og giver samtidig høj datasikkerhed.

Projektstyring udføres af Bosch-software- og systemenhed

Projektstyring udføres af Bosch-koncernens software- og systemenhed, der både kan trække på koncernens ekspertise som global leverandør af teknologi og serviceydelser og på de mange års erfaring, som datterselskabet "Innovations Software Technology GmbH" udmærker sig ved. Software- og systemenheden har hovedsæde i Immenstaad ved Bodensøen og har afdelinger i Singapore, Chicago og Stuttgart. Ca. 300 specialister udvikler software til energistyring, mobilitet og til finanssektoren.

Bosch Software Innovations starter ved årsskiftet

Software- og systemenheden "Innovations Software Technology GmbH" får nyt navn fra årsskiftet, og det nye navn bliver "Bosch Software Innovations GmbH". Datterselskabets nye navn afspejler både selskabets egen anerkendte ekspertise og Bosch-mærkets globale styrke.

###

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Koncernen havde med auto- og industriteknik samt forbrugsgoder og bygningsteknik i regnskabsåret 2009 ca. 275.000 ansatte og en omsætning på 38,2 milliarder euro. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og mere end 300 datter- og regionalselskaber i over 60 lande. Inkl. distributionspartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. Bosch bruger mere end 3,5 milliarder euro om året på forskning og udvikling og anmelder over 3.800 patenter på verdensplan. Med alle sine produkter og serviceydelser øger Bosch livskvaliteten med innovative og nyttige løsninger.
Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som "Værksted for finmekanik og elektroteknik". Robert Bosch GmbH's virksomhedsstruktur sikrer Bosch koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.

Relevant information

http://www.bosch-emobility.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire