Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/02-11   -   Pressemeddelelse

Bosch starter serieproduktion af el-cykel-motorer

I rette tid til sæsonen 2011 Motorsystem til mange forskellige cykelkoncepter

· 13 producenter med 16 cykelmærker har valgt dette motorkoncept
· Fleksibel produktionskapacitet, der kan tilpasses stigende efterspørgsel
· Systemoptimering efter verdenspremieren på Eurobike 2010

Levering af el-cykel-motorer fra Bosch er nært forestående. På Bosch-fabrikken i Mondeville i Frankrig er serieproduktionen allerede gået i gang, og levering til cykelproducenterne vil starte i februar. Indtil nu har 13 cykelproducenter, der repræsenterer 16 cykelmærker, valgt motorkonceptet fra Bosch. Ved sæsonstart i foråret skal de første eBikes med Bosch-motor være i handelen.

Et motorsystem til alle typer cykler -
Software giver mulighed for optimal tilpasning

El-cykel-systemet fra Bosch giver cykelproducenterne stor designfrihed, hvilket giver dem mulighed for at skabe mange forskellige modeller. Lige meget om det er en mountainbike, trekkingcykel eller turcykel, vil alle cyklister kunne finde lige netop det, der passer dem. Motorenheden kan programmeres i fire forskellige trin - eco, tour, sport og speed - der hver især passer til en særlig cykeltype. I en sporty mountainbike udfolder motoren sin kraft mere dynamisk end ved en trekkingcykel, hvor stor rækkevidde prioriteres højt. "Vores kunder, cykelproducenterne, har dermed den nødvendige frihed til at tilpasse deres cykler bedst muligt efter kundegruppernes ønsker", forklarer Bosch."

Knowhow fra en global leverandør af teknologi
El-cykel-systemet fra Bosch består af komponenter, der er afstemt bedst muligt efter hinanden. Motorenheden samt ydelseselektronikken, batteripakken inkl. lader og HMI (Human Machine Interface), der er monteret på cykelstyret, danner en motor med høj ydelse og lav vægt, der er både kraftig og robust, og som giver stor kørestabilitet pga. et dybt og centralt tyngdepunkt.

Ved udviklingen af el-cykel-systemet finder Bosch's omfattende knowhow anvendelse. Hvert år fremstiller teknologiproducenten 80 millioner kompakte og meget effektive elektromotorer med høj præcision i lighed med dem, der anvendes i el-cykel-motoren. El-cyklens energiakkumulatorsystem - batteripakken - nyder godt af Bosch's store erfaring inden for produktion af testede og driftssikre lithium-ion-batterier og ladere til Bosch-elværktøj. Bosch's omfattende erfaringer med autoelektronik - virksomheden fremstiller mere end 100 millioner elektroniske styreenheder og mere end 220 millioner sensorer om året - kommer i spil i systemets HMI, ydelseselektronik og sensorer. Derfor drager el-cykel-systemet fordel af Bosch's globale erfaring inden for serieproduktion i stor målestok.

El-cykel-motoren klarer hastigheder op til 25 kilometer i timen. Vil man cykle hurtigere end det, foregår det udelukkende ved egen kraft. Årsagen er, at det er den eneste lovlige måde, hvorpå el-cyklen kan forblive en el-cykel, og dermed være fritaget for lovkrav som f.eks. kørekort, styrthjelm, og nummerplade.

Maruga som velkendt link til cykelforhandlere
Maruga, et firma, der er velkendt inden for cykelbranchen, udgør linket mellem Bosch og cykelforhandlerne. Denne servicepartner har bl.a. ansvaret for en forhandlerservicehotline, distribution af reservedele til forhandlerne, behandling af garantisager samt regelmæssige forhandlerkurser.

Med effektiv teknik og kompetent logistik er Bosch godt rustet til at indtage en fremtrædende position på dette marked. På lidt længere sigt forventer Bosch at få en markedsandel på 20 %, og vi vil gøre alt for at være en god partner for vores kunder og indtage en førende position, hvad angår innovationer og teknologi.

Foto: 1-AE-17022
Fototekst:
13 producenter med 16 cykelmærker har valgt Bosch's motorkoncept

Foto:1-AE-17023
Fototekst:
Motorenhed, HMI og batteripakken klar til levering til cykel-producenter i februar 2011.

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Ifølge foreløbige regnskabstal, havde koncernen med auto- og industriteknik samt forbrugsgoder og bygningsteknik i regnskabsåret 2010 ca. 283.500 ansatte og en omsætning på 47,3 milliarder euro. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og mere end 300 datter- og regionalselskaber i over 60 lande. Inkl. distributionspartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. Bosch bruger ca. 4 milliarder euro om året på forskning og udvikling og anmelder over 3.800 patenter på verdensplan. Med alle sine produkter og serviceydelser øger Bosch livskvaliteten med innovative og nyttige løsninger. Yderligere information på www.bosch.dk, www.bosch-press.com, og www.125.bosch..com

Bosch kan fejre 125-års jubilæum i 2011. Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som "Værksted for finmekanik og elektroteknik". Robert Bosch GmbH's virksomhedsstruktur sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.

Relevant information

http://www.bosch.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire