Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/09-12   -   Pressemeddelelse

Joint venturet SB LiMotive opløses

Bosch styrker sit engagement inden for udvikling og produktion af effektiv batteriteknik

· Bosch omstrukturerer sin strategi for batterimarkedet
· Bosch styrker sine lithium-ion-kompetencer i Tyskland
· Leverandøraftaler sikrer realisering af aktuelle projekter
· Fremtidigt samarbejde med udveksling af patenter er aftalt

Bosch omdefinerer fokus i sine aktiviteter inden for batteriudvikling og -produktion til hybrid- og elbiler. Derved vil Bosch bedst kunne udnytte og videreudvikle sine egne kompetencer i lyset af de ændrede markedsstrukturer. Derfor er de to moderselskaber i joint venturet SB LiMotive blevet enige om at omstrukturere deres samarbejde og fremtidige forretningsforbindelse - en beslutning, der afventer monopolmyndighedernes godkendelse.

Der er fortsat fokus på kunderne
"Hvad angår elektromobilitet, et marked med et stort potentiale for fremtiden, har vi allerede haft en succesfuld start med diverse projekter, og vi arbejder aktivt på mange andre udviklingstiltag. Med omstruktureringen kan vi bedre reagere på kravene fra vores kunder, hvad angår markedsfokus og hastighed, og vi vil fortsat udbygge vores markedsaktiviteter intensivt", sagde Dr. Bernd Bohr fra ledelsen af Automotive Group hos Robert Bosch GmbH om omstruktureringen.
Som led i det fremtidige samarbejde med den tidligere joint venture-partner er det sikret, at alle udviklings- og leveringsaftaler videreføres. Desuden har parterne aftalt at give hinanden adgang til patenterne.

Batterisystemforretningen med alle komponenter som f.eks. det vigtige batteristyringssystem overgår helt til Bosch. Bosch overtager datterselskabet SB LiMotive Germany GmbH i Stuttgart med fokus på systemudvikling, batteristyringssystemer, prototypekonstruktion, marketing og salg. Samtidig integreres Cobasys i Bosch - et datterselskab, der er vigtigt for det amerikanske marked med forretningsdomicil i Orion, Michigan og Springboro, Ohio.

Uafhængigt europæisk netværk af batterispecialister
Bosch planlægger at udbygge sine aktuelle aktiviteter inden for elektrokemi og produktion og lithium-ion-battericeller yderligere. Det er målet at etablere forskning og udvikling af effektive battericeller i Tyskland i tæt samarbejde med specialiserede partnere fra industri og højere læreanstalter og etablere et europæisk netværk af specialister. Dette vil ikke kun øge kompetencerne, hvad angår batterier til elektromobilitet, men også til fremtidens stationære energilagringsudstyr.
Etablering af produktion i Europa er et andet vigtigt punkt i Bosch's strategi. Det er målet effektivt at kombinere tyske og europæiske leverandørers knowhow, hvad angår materialer og konstruktion af komplekse produktionsanlæg.

Som en af verdens største leverandører til bilindustrien har Bosch placeret sig bedst muligt på markedet for batteriteknik til hybrid- og elbiler. For at opnå dette bruger Bosch-koncernen 400 millioner euro om året alene på elektromobilitet. Inden for dette område har Bosch p.t. mere end 1.100 medarbejdere inkl. de ca. 300 batterispecialister hos SB LiMotive Deutschland i Stuttgart og Cobasys i USA.

Kontaktperson for presse:
Michael Mack, phone: +49 711 811-6282

###

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Koncernen havde med auto- og industriteknik samt forbrugsgoder og bygningsteknik i regnskabsåret 2011 mere end 300.000 ansatte og en omsætning på 51,4 milliarder euro. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og mere end 350 datter- og regionalselskaber i ca. 60 lande. Inkl. distributionspartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. I 2011 brugte Bosch mere end 4 milliarder euro på forskning og udvikling og anmeldte over 4.100 patenter på verdensplan. Med alle sine produkter og serviceydelser øger Bosch livskvaliteten med innovative og nyttige løsninger.

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som "Værksted for finmekanik og elektroteknik". Robert Bosch GmbH's virksomhedsstruktur sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.

Relevant information

http://www.bosch.dk


Pressekontakt


Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire