Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/01-13   -   Pressemeddelelse

Snart en realitet at bilen selvstændigt kan tage dig gennem køer på motorvejen

- Bosch arbejder mod autonom kørsel

Bosch tager nu de første skridt i udviklingen af fuldt autonome køretøjer.

Allerede i dag hjælper effektive køreassistentsystemer bilisterne med at nå sikkert og mere afslappet frem til målet. Antallet af disse systemer vil stige i de kommende år, og Bosch satser på at udvikle et system, som kan assistere bilisterne ved tæt trafik. Mere specifikt vil bilerne kunne bremse, accelerere og styre helt selvstændigt. Systemet kaldes for en køassistent, og aktiveres, når hastigheden er under 50 km/t og skal være i stand til at håndtere de fleste stop-&-go trafiksituationer.

Fuld autonom kørsel vil ske et skridt ad gangen. I de følgende år vil funktioner og systemer forbedres for at opfylde krav om stadigt højere hastigheder og mere komplekse køresituationer. Endelig vil køassistentsystemet udvikle sig til køreassistenten, der fungerer som en highway pilot, og derefter vil autonom kørsel være en realitet.

Den første generation af køassistenten forventes at gå i serieproduktion i 2014.

Flere informationer og fotos på:
www.bosch-presse.de

###

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. I regnskabsåret 2011 havde koncernen med autoteknik, energi- og bygningsteknik, industriteknik samt forbrugsgoder mere end 300.000 ansatte og en omsætning på 51,5 milliarder euro. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og mere end 350 datter- og regionalselskaber i ca. 60 lande. Inkl. distributionspartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. I 2011 brugte Bosch ca. 4,2 milliarder euro på forskning og udvikling og anmeldte over 4.100 patenter på verdensplan. Det er Bosch-koncernens mål at forbedre livskvaliteten med produkter og serviceydelser, der er innovative, nyttige og attraktive. På den måde tilbyder Bosch teknologi over hele verden, der er "Invented for life".

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som "Værksted for finmekanik og elektroteknik". Robert Bosch GmbH's virksomhedsstruktur sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH. Flere informationer på www.bosch.dk og www.bosch-presse.de

Relevant information

http://www.bosch.dk


Pressekontakt


Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire