Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/04-14   -   Pressemeddelelse

Mere elektronisk udstyr i bilen giver færre ulykker

Antallet af biler på Europas landeveje vokser, og med tættere trafik handler det om at nå nemt og sikkert frem i trafikken, og derfor kan avancerede assistancesystemer være med til at minimere en lang række af de risici, der er forbundet med bilkørsel.

I bilindustrien er man således ikke i tvivl om, at en højere grad af automatiseret bilkørsel vil resultere i færre ulykker. Brugen af eksempelvis et automatisk nødbremsesystem er blot et af de hjælpesystemer, der satses på.
Og bilisterne ser ud til at være klar til at hoppe med på den teknologiske bølge. Det viser en repræsentativ undersøgelse, som den tyske industrikoncern Bosch har foretaget blandt mere end 4.500 bilister i Tyskland, Frankrig, Italien, England, Belgien og Spanien.

Interesse for nye tekniske muligheder
Ifølge Bosch, der har specialiseret sig i udviklingen af sikkerhedsudstyr til bilbranchen, viser undersøgelsen, at langt den overvejende andel af de adspurgte bilister var interesseret i, at bilen i højere grad styres ved hjælp af elektronisk udstyr.

59 pct. af de adspurgte svarede, at de var positive overfor automatiseret kørsel, som kan styre bilens hastighed og advare mod chikaner, trafikkøer m.m., så længe det blot stadig er muligt manuelt at slå disse funktioner fra.

Samtidig svarede 49 pct. at de anså det for teknisk muligt at producere biler, der er automatisk styret. Og når det drejer sig om effekten af de tekniske funktionaliteter, så var 41 pct. at de adspurgte enige om, at automatisk styrede biler vil resultere i større trafiksikkerhed. Objektivt set, jo mere automatisering jo færre ulykker vil der være. Men det er ikke nok, at ingeniører inden for bilindustrien konstant arbejder for dette mål, det drejer sig i høj grad også om at vinde folks hjerter og sind og hermed tillid.

Fremtiden er køretøjer med teknisk intelligens
'Hvert år dør der mere end en million mennesker i trafikken. FN skønner, at tallet på verdensplan vil være så højt som 1,9 millioner i 2020', fortæller Lisa Berg Nielsen, der er Communications Manager i Bosch.
Ifølge trafikrapporter er 9 ud af 10 ulykker forårsaget af menneskelige fejl, og derfor giver det god mening at køretøjer bliver udstyret med teknisk intelligens.

Færre dødsfald på tyske og danske veje
Tallene over trafikdræbte dækker dog over betydelige geografiske forskelle. For mens dødstallene stiger i den tredje verdens udviklingslande, så er antallet af trafikdræbte gennem de seneste 30 år faldet markant i den industrialiserede verden. Det gælder bl.a. i Tyskland, hvor det årlige dødstal er reduceret fra 20.000 i 1970 til godt under 4.000 i 2013. En øget brug af sikkerhedsseler og mere sikre biler er en væsentlig del af forklaringen.

I Danmark viser statistikken over trafikdræbte et markant fald siden 2008. Antallet af dræbte i trafikken nåede således et historisk lavpunkt i 2012, hvor 167 personer mistede livet i trafikken. Det var 24 pct. færre end i 2011, hvor 220 blev dræbt i færdselsuheld. De foreløbige officielle foreløbige tal fra Vejdirektoratet viser dog, at tallet er steget i 2013, hvor 192 personer døde i trafikken.

Færdselssikkerhedskommissionen har en målsætning om, at der højst må være 120 trafikdræbte i 2020. Et af indsatsområder for at nå det mål er at sikre, at bilisterne ikke kører for stærkt. I dag skyldes nemlig 4 ud af 10 ulykker at farten er for høj.

Advarsler om trafikkøer, vejearbejde, tåge og isglatte veje
Ifølge Bosch's undersøgelse, så er europæerne særdeles interesseret i at bilparken bliver udstyret med avanceret elektronisk udstyr, der eksempelvis kan reducere bilens blinde vinkler. Ydermere kan en kombination af en radarsensor og videokamera gøre bilen i stand til at registrere fodgængere og genkende deres bevægelsesretning. Det vil kunne reducere antallet af trafikdræbte og tilskadekomne fodgængere.
Endelig viser tidligere undersøgelser, som Bosch har foretaget, at et nødbremsesystem potentielt kan reducere antallet af kollisioner fra bagvedkørende biler med personskader til følge med op til 70 pct.

Bosch arbejder også på at gøre internetbaseret navigationsdatasystemer til standardudstyr i alle biler, så bilisterne kan modtage oplysninger om den aktuelle trafiksituation og hastighedsbegrænsninger og ud fra en række komplicerede data vælge den mest hensigtsmæssige rute. Allerede i dag kan bilens fører informeres på forhånd om en kurve eller hastighedsbegrænsning. I næste trin forbindes disse data med ACC-styreenheden og resultatet er Adaptive Cruise Control med "forudseenhed". ACC regulerer automatisk bilens hastighed og bremser nu før kurver, hastighedsbegrænsninger og byskilte samt forhindringer og forankørende biler. For bilens fører betyder det øget sikkerhed og komfort.

Bosch forventer, at udviklingen over de kommende år bevæger sig i retning af mere og mere automatiseret kørsel. Der er ingen tvivl om at fremtidens automatiseret kørsel vil være netværksforbundet kørsel - og den indbyggede elektronik arkitektur skal gøre alt dette 100 procent pålideligt.

At computeren går ned er noget vi modstræbende accepterer derhjemme, men det kan ikke og må ikke ske i kørende trafik. Ikke desto mindre vil IT-branchen spiller en betydelig rolle i den fremtidige vejtrafik (road traffic). Men alene vil den næppe være i stand til at sætte computere på hjul. Automatiseret kørsel forbliver domænet for bilindustrien. Det afgørende for denne industri, ligesom det er for bilister, er sikkerhed først.

Billeder


Pressekontakt

Lisa Berg Nielsen
Kommunikationschef
  +45 44 89 82 11

Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire