Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/11-14   -   Pressemeddelelse

Radarsensorer overvåger den blinde vinkel og gør vognbaneskift mere sikkert



Den blinde vinkel er en konstant farekilde ved f. eks vognbaneskift og årsag til mange ulykker. MRR-radarsensorer kan overvåge vinklen og advare bilens fører ved risiko for sammenstød - og nu sættes MRR-systemet fra Bosch i serieproduktion.

Vi lærer at orientere os inden vognbaneskift ved at se i bakspejlet, sidespejlene og tilbage over skulderen. Men selv for dem, der nøje følger denne forskrift, er bilens blinde vinkel - området langs og lige bag bilen - en konstant farekilde, som ofte er årsag til alvorlige ulykker. Man kan hverken se dette område med bakspejl eller sidespejle, men det er alligevel stort nok til, at selv minibusser kan forsvinde ud af synsfeltet og overses ved et flygtigt kig over skulderen. For at minimere denne risiko har Bosch udviklet en vognbaneskift-assistent, der modtager informationer fra den nye MRR-radarsensor.

Overvåger den blinde vinkel
"Med MRR rear 'ser' bilisten sig rent faktisk over skulderen hele tiden, idet andre trafikanter registreres pålideligt og nøjagtigt i den blinke vinkel," lyder det fra Gerhard Steiger fra ledelsen af Bosch Chassis Systems Control.
Og nu sætter en af verdens førende bilproducenter systemet fra Bosch i serie-produktion i en mellemklassemodel med store produktionstal. For at gøre det mere sikkert at skifte vognbane har den europæiske producent installeret to sensorer skjult i kofangeren - én til venstre og én til højre. De to MRR rear overvåger området ved siden af og skråt bag bilen, og med effektiv styringssoftware sammenlignes sensorinformationerne, så man får et komplet billede af al trafik i området bag bilen.

Advarer ved risiko for sammenstød
Hvis en anden bil nærmer sig bagfra eller allerede befinder sig i den blinde vin-kel, advares bilens fører med fx et advarselslys i sidespejlet. Skulle bilens fører alligevel blinke for at skifte vognbane, sender vognbaneskiftassistenten en ekstra akustisk eller anden advarsel. Og MRR rear kan meget andet end at assistere ved vognbaneskift; sensorerne er nemlig også en del af Boschs tværtrafik advarsel. De støtter eksempelvis, når man bakker ud fra en skråparkering, hvor udsynet er dårligt. I en afstand af 50 m advarer systemet mod krydsende biler, cyklister og fodgængere fra venstre eller højre bag den bakkende bil. Som fører af bilen får man således en rettidig advarsel, når der er potentiel fare for sammenstød - enten visuelt eller i form af en lyd.

Kan anvendes i selv små biler
MRR kan også anvendes til at indsamle information foran bilen i andre førerassistentsystemer. Bosch benytter f.eks MRR til ACC (adaptiv afstands- og hastighedsregulering) og til et forudseende nødbremsesystem. En stor fordel ved Boschs MRR er dens kompakte konstruktion: Radarsensoren er mindre og lette-re end en pakke smør, og det betyder, at der også er plads til den i selv små bi-ler.
"Med MRR-sensoren tilbyder Bosch en skræddersyet og økonomisk overkomme-lig løsning, der gør det muligt at montere radarsensorteknologi som standard i al-le bilsegmenter," fastslår Gerhard Steiger.

MRR-teknologien er baseret på den fjerde radargeneration fra Bosch. Radaren arbejder på 76-77 GHz-frekvensbåndet, der er standard for radaranvendelse på bilområdet i næsten alle lande i verden.

Billeder


Pressekontakt

Lisa Berg Nielsen
Kommunikationschef
  +45 44 89 82 11

Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire