Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/03-15   -   Pressemeddelelse

MEMS-sensorer: nøgleteknologi i en forbundet verden



MEMS-sensorer er teknologiske omdrejningspunkter i en verden, der altid er på. De bittesmå dele, som indgår i alt fra biler til smartphones, har enorm betydning: De redder liv, sparer energi, giver øget komfort og bidrager til at gøre forbrugerelektronik intelligent. Bosch er den førende, globale producent af MEMS - hver anden smartphone bruger eksempelvis Bosch-sensorer.

MEMS-sensorer er sanseorganerne i moderne, tekniske systemer. Forkortelsen står for MikroElektroMekanisk System, og sådan nogle er blevet anvendt i biler de sidste 20 år, hvor de første versioner registrerede tryk og acceleration. De seneste 10 år er de også blevet brugt i forbrugerelektronik, og i dag bliver 75 procent af alle MEMS-sensorer anvendt her. Fx sikrer accelerationssensorer i smartphones, at displayet skifter retning, når mobiltelefonen drejes. Og i spilkonsollers fjernbetjeninger er det små inerti-sensorer, som med uhyre præcision transmitterer spillerens bevægelser i realtid.

Lille, robust og energieffektiv
Det er væsentligt for sensorer at være så små som muligt. Udviklingen betyder nemlig, at blandt andet vores smartphones og tablets hele tiden får flere funktioner, som skal deles om stadig mindre plads. I forbrugerelektronik er MEMS-sensorerne derfor mindre end en millimeter tykke, og nogle af komponenterne inde i sensorerne er blot fire mikrometer i bredden. Det er 17 gange tyndere end et menneskehår. Desuagtet skal disse små dele være både robuste og ekstremt energieffektive, så eksempelvis batteriet i en smartphone kan holde længst muligt.

Øger trafiksikkerheden og nedsætter brændstofforbruget
Tilsvarende skal en accelerationssensor i et motorkøretøj konstant være klar til brug og samtidig trække mindst mulig strøm fra bilens batteri - for vi kan ikke undvære MEMS-sensorerne. En Bosch-SMI700-sensor registrerer fx en bils roterende bevægelser og laterale acceleration, hvilket er kernen i ESP, anti-udskridningssystemet, som holder bilen på ret kurs i kritiske situationer. En anden Bosch-sensor, SMP480, sikrer støjsvag motordrift og optimerer desuden motorens luft-brændstof-blanding, hvilket reducerer brændstofforbruget og giver renere udstødningsgasser.

MEMS-sensorer gør ting intelligente
Vores indeklima har ligeledes gavn af MEMS-sensorer. I starten af 2015 skabte Bosch BME680 - en miljøsensor, som måler lufttryk, fugtniveau, temperatur og som noget helt nyt også luftkvalitet. Og den næste, teknologiske revolution er allerede i gang: Mange af de ikke-elektroniske ting, vi omgiver os med, er ved at lære at kommunikere, og MEMS-sensorerne spiller en central rolle i denne proces. Programmeret til at være intelligent teknologi og udstyret med miniature-batterier og små radiochip kan MEMS-sensorer indsamle og behandle informationer og sende dem til fx en smartphone.

Bosch er pioner og global leder i fremstillingen af MEMS-teknologi
Bosch har udviklet og produceret MEMS-sensorer i stor skala siden 1995."I 20 år har vi med real-life-applikationer udviklet intelligent teknologi til et stigende antal forskellige områder. MEMS-sensorer er en nøgleteknologi i vores forbundne verden. De leverer en høj ydelse og er samtidig små og yderst omkostningseffektive at producere i store mængder," lyder det fra Bosch.
Boschs nuværende portefølje omfatter blandt andet accelerations-, masseflows-, sving-, tryk- og miljø-sensorer foruden mikrofoner. Hver dag fremstiller Bosch mere end fire millioner MEMS-sensorer.

Billeder


Pressekontakt

Lisa Berg Nielsen
Kommunikationschef
  +45 44 89 82 11

Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire