Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/10-15   -   Pressemeddelelse

Bosch åbner ny forskningscampus i Renningen

Koncernchef hos Bosch Volkmar Denner: Renningen er Bosch's eget Stanford

Et helt nyt arbejdsmiljø for kreative sjæle: Med sin campus i Renningen ønsker Bosch at fremme det tværfaglige samarbejde og dermed styrke sin innovations-evne yderligere. I det nye center for forskning og udvikling i udkanten af Stuttgart er ca. 1.700 kreative personer ansat inden for anvendt industriforskning.

Campussen blev officielt åbnet ved en ceremoni d. 14. oktober med deltagelse af forbundskansler Angela Merkel og Baden-Württembergs ministerpræsident
Winfried Kretschmann samt talrige andre gæster fra politik, erhvervsliv og videnskab
Som et universitet samler vores campus mange fakulteter. Her ønsker vi, at vores forskere skal lave andet end bare at tænke på, hvad fremtiden kan bringe. Vi ønsker også, at de er succesrige forretningsfolk. Renningen er Bosch's eget Stanford. Og samtidig er centret et udtryk for vores tro på Tyskland som en teknologilokation, sagde koncernchef hos Bosch Volkmar Denner. Virksomheden har investeret ca. 310 mio. euro i den nye lokation. Forskningscampussen, hvis motto er "Connected for millions of ideas", er centrum for Bosch's globale forsknings- og udviklingsnetværk. Som leverandør af teknologi og serviceydelser vil Bosch også styrke iværksætterånden. Det er nøjagtig her, Denner ser Tyskland som en konkurrencemæssig ulempe. "I Tyskland er der hverken muligheder eller vilje til at etablere virksomheder. Vi mangler mere opstartsmentalitet - især blandt unge universitetskandidater. Universiteterne skal gøre andet og mere end at forberede deres studerende på eksamener inden for meget specialiserede områder".

Innovationer for mere livskvalitet
I Renningen skal der fremover skabes endnu flere innovationer, der forbedrer livskvaliteten. Campussen kombinerer mange tekniske og naturvidenskabelige discipliner. I alt 1.200 medarbejdere inden for central forskning og udvikling samt 500 Ph.d.-studerende og praktikanter arbejder nu i Renningen på fremtidens tekniske udfordringer. Tidligere var disse forskere spredt over tre lokationer i området omkring Stuttgart.

Teknologisk bredde inden for forskning og udvikling
I den specielle campusatmosfære vil Bosch's innovatorer arbejde både på nye produkter og innovative produktionsmetoder. Deres arbejde vil have fokus på områder som softwareudvikling, sensorik, automation, førerassistentsystemer og batteriteknik samt forbedrede drevsystemer til biler. Softwarekompetencen får stadig større betydning - især for sammenkoblingen i IoT. "For fortsat at være teknisk førende inden for netværkssammekobling skal Tyskland opretholde og udvide nøglekompetencerne mikroelektronik og software. Ellers sakker den tyske industri bagud. Vi behøver ikke frygte konkurrencen med IT-virksomhederne. Men for vores industri vil denne konkurrence ikke være let", betonede Denner.

Denner mener, at Bosch selv er godt forberedt på sammenkoblingstrenden, hvor alt skal sammenkobles. F.eks. er virksomheden ikke kun førende på det internationale marked for mikromekaniske sensorer, men har også i flere år udbygget sin softwarekompetence. Bosch-koncernen har nu mere end 15.000 softwarein-geniører. Alene 3.000 eksperter udvikler løsninger til IoT. Bosch ser især et stort forretningspotentiale i de serviceydelser der vil opstå i forbindelse med sammen-kobling. "Hvis vi ikke ønsker, at andre skal gribe disse muligheder, skal vi være endnu hurtigere og mere risikovillige end tidligere, " sagde Denner. "Vores ingeniører skal tænke som forretningsfolk tidligere og hurtigere end nogensinde før. Det er ikke kun det teknisk mulige, der skal begejstre forskerne, men også vores fremtidige kunder skal begejstres."

Tyskland skal lære at turde
Denner tilføjede, at store virksomheder som Bosch skal skabe frirum for mere vovemod og foretagsomhed. Bosch går foran som et godt eksempel. Virksomheden har etableret sin egen opstartplatform for nye forretningsområder. Denner betonede: Hvis Silicon Valley virkelig skal være vejen frem for Europa, skal vi læ-re at turde. Bosch Start-up GmbH hjælper forskerne fra Bosch med at blive suc-cesrige forretningsfolk. F.eks. tager man sig her af lokaler, finansiering og andre administrative opgaver. De unge forretningsfolk kan således fra starten koncentrere sig om deres produkt og lanceringen af det. Landbrugsrobotten Bonirob er et af de første resultater. Bosch Start-up Deepfield Robotics har udviklet denne robot som hjælp til planteavl og kultivering. Robotten er på størrelse med en kompakt bil.

Optimale arbejdsbetingelser for kreative ideer
På den vidtstrakte forskningscampus er der tilstrækkelig plads til at teste land-brugsrobotten. Ud over hovedbygningen, 11 laboratorie- og værkstedsbygninger og to bygninger til vedligeholdelse er der desuden en moderne forsøgsstrækning til test af førerassistentsystemer. En netværksmatrix er anvendt til at bestemme, hvem der dækker de enkelte bygninger. Den er baseret på analyser af, hvor intensivt enkelte discipliner udveksler informationer med hinanden: Jo tættere en-hederne arbejder sammen, jo kortere er den fysiske afstand mellem dem på den nye campus.

Plads til ro og zoner til samarbejde
Bosch har særlig fokus på arbejdsbetingelserne i Renningen. Forskerne vælger et moderne arbejdsmiljø, uanset om det er indendørs eller udendørs. Principielt er hele campussen en arbejdsplads. "Lyse ideer i det grønne, teknik i vandkan-ten - alt dette er muligt her i Renningen," sagde Denner. Der er Wi-Fi-tilslutning i alle bygninger og overalt udenfor. Laptops, tablets og internettelefoni gør det mu-ligt at arbejde i alle hjørner af campussen. "I Renningen finder vores innovations-team begge dele: plads til ro og zoner til samarbejde", forklarer Denner. Udformningen af kontorerne er baseret på en omfattende analyse af innovationsproces-sen. Når forskerne udforsker ideer, skal de have fred og ro. Senere får udveksling med andre og samarbejde større betydning. Der er taget højde for disse fa-ser samt medarbejdernes ønsker ved planlægningen. "Medarbejderne ønsker større frihed til at bruge deres kreativitet til kreativ forskning og udvikling - og færre administrative forpligtelser. Den tid er forbi, hvor udformningen af arbejds-pladser blev besluttet oppefra. Vores medarbejdere tilbringer meget tid på deres arbejdspladser. Det er kun ret og rimeligt, at de også selv kan være med til at ud-forme dem".

Resultatet af de fælles drøftelser med alle involverede blev et helt nyt kontorkoncept. Ud over de individuelle arbejdspladser er der 270 større og mindre mødelokaler - tilstrækkelig plads til fokuseret aktivitet og teamwork. I gennemsnit er hver medarbejder kun 10 m fra det nærmeste mødelokale og dermed fra det måske næste innovative gennembrud.

###

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. Koncernen har ca. 360.000 ansatte (pr. 1. april 2015) og havde en omsætning i 2014 på 49 milliarder euro*. Bosch-koncernen er opdelt i fire forretningsområder: Mobility Solutions, Industrial Technology, Consumer Goods og Energy and Building Technology. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og mere end 440 datter- og regionalselskaber i ca. 60 lande. Inkl. salgs- og servicepartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst.

I 2014 anmeldte Bosch mere end 4.600 patenter på verdensplan. Bosch-koncernens strategi-ske mål er at levere innovationer inden for den netværksforbundne livsstil. Bosch forbedrer livskvaliteten verden over med produkter og løsninger, der er innovative, og som vækker begejstring. Kort sagt, Bosch tilbyder teknologi, der er "Invented for life".

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som "Værksted for finmekanik og elektroteknik". Den specielle virksomhedsstruktur i Robert Bosch GmbH sik-rer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at fore-tage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapital-andelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.

Billeder


Pressekontakt

Lisa Berg Nielsen
Kommunikationschef
  +45 44 89 82 11

Firma

Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup, Danmark

  +45 44 89 82 11

http://www.bosch.dk

Modtag nyheder fra Robert Bosch A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire