Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/06-15   -   Pressemeddelelse

Akustikpuds åbner for elguitar og saxofon i Søstrehuset



Renoveringen af Søstrehuset i Christiansfeld har givet Kolding Musikskole landets måske flottest beliggende øvelokaler.

Søstrehuset i Christiansfeld huser mange forskellige kulturelle aktiviteter. Bygningen blev totalrenoveret i forbindelse med indstillingen af byen til optagelse på UNESCOs verdensarvsliste, og i den proces blev der også plads til den kommunale musikskole.

- Musikskolen lå før i nabobygningen, helt tilbage i tiden fra før kommunesammenlægningen, forklarer Thomas Hylgaard, der er souschef i Kolding Musikskole. Men da der viste sig at være ubenyttede lokaler i forbindelse med Søstrehus-projektet, var den daværende souschef Hans Erik Jensen og nuværende leder Jens Bloch hurtige til at rykke. De lagde et kolossalt benarbejde for dagen, og det er takket være deres indsats og en meget positiv indstilling hos Kolding Kommune, at vi i dag har 5 dejlige undervisningslokaler foruden både køkken og et par rum til ophold og lager, understreger Thomas Hylgaard.

Kombinationen af rytmisk musik og en gammel bygning med mange forskellige anvendelser indebærer en stor udfordring i forhold til lyddæmpning og akustik. Den klassiske løsning med æggebakker sømmer sig ligesom ikke for en bygning som Søstrehuset, hvor man hele vejen igennem har renoveret nænsomt med klassiske materialer. Derfor blev lofterne i slagtøjslokalet og i den store rytmiske sal dæmpet med Rockidans fugefri BASWAphon akustikpuds.

Akustikloftet i den rytmiske sal er bygget ind uden at pille ved den gamle stuk langs kanterne og omkring de tre ventilationsåbninger midt i loftet. Til gengæld er det ca. 38 kvadratmeter store felt indrammet i samme farve som døre og karme, så det store lokale fremstår roligt og helstøbt. Belysningen er integreret i akustikloftet med traditionelt nedhængte armaturer og med små spots indfældet i selve akustikopbygningen.

Søstrehuset var i Brødremenighedens dage hjem for Christiansfelds konfirmerede, men ugifte piger. Frem til midten af 1800-tallet sov de yngste på rad og række på de to store sovesale under taget. Sovesalene har ligget ubenyttet hen i adskillige år, men har med renoveringen fået ny status. Den akustikregulerede rytmiske sal anvendes nu af Musikskolen til samspil i lidt større målestok samt i forbindelse med koncerter og andre arrangementer i Søstrehuset, hvor der er brug for både plads og ro.

Det er A.P. Møller fonden, der har gjort muliggjort renoveringen af Søstrehuset, der foruden Kolding Musikskole huser lokalarkiv, Christiansfeld Turistkontor samt Brødremenighedens museum og arkiv. Arkitektfirma Jørgen Toft Jessen, Haderslev, har projekteret renoveringen.

Pressekontakt

Espen Keizer Nielsen
Informationschef
  74613366
  61616077

Firma

Rockidan
Lundsbjerg Industrivej 31
6200 Aabenraa, Danmark

  74613366
  61616077

http://presse.rockidan.dk

Modtag nyheder fra Rockidan på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire