27/08-13
-
Pressemeddelelse
Guld til Ghita Nørbys rose
Ghita Nørbys nye rose "Our last summer" vinder guld på international messe.
Blandt mere end 120 plantenyheder vandt "Our last summer" guld på den netop afholdte internationale plantefagmesse, Plantarium, i Holland. Nyhederne blev bedømt af en international fagjury, og "Our last summer" fik stor ros for den flotte blomstring og vidunderlige duft.
"Our last summer" blev døbt af Ghita Nørby denne sommer, og er en del af den helt nye haverose serie Plant'n'Relax. Guldmedaljen vil give rosen et internationalt gennembrud, og producenter fra hele verden har vist stor interesse for rosen, bl.a. fra USA, Japan og Australien. Der er allerede indgået kontrakter med producenter i Danmark og Holland, og "Our last summer" vil kunne købes i havecentre over hele landet fra foråret 2014.
Fakta:"Our last summer" er en klatrerose med skønne kraftigt duftende blomster på 12 cm.
Rosen bliver op til 2 meter i højden og blomstrer fra forår til frosten sætter ind.
Døbt af Ghita Nørby denne sommer ved Danmarks største rosenudstilling.
"Our last summer" er udviklet af rosenforædler Rosa Eskelund, der også har udviklet HKH Kronprinsesse Marys rose "Princess of Infinity", der i øvrigt vandt bronzemedalje på samme udstilling.
Navnet "Our last summer " er inspireret af en sangtitel fra ABBA, og henviser til de dejlige sommerminder. Alle haveroserne i den helt nye serie Plant'n'Relax er navngivet med inspiration fra musikkens verden.
Plant'n'Relax serien består af sunde haveroser, der fokuserer på den moderne forbruger, der blot ønsker at plante og slappe af. Deraf navnet Plant'n'Relax.
###
Billedtekst: Flot guldmedalje til "Our last summer", døbt af Ghita Nørby denne sommer.
Billedtekst: "Our last summer" er en klatrerose med vidunderlig duft.
Relevant information
http://www.rosa.dk
Firma
Rosa ApS
Mandhusvej 18
8471 Sabro,
Danmark
+45 87 62 97 15
+45 87 62 97 15
http://www.rosa.dk