27/09-07
-
Pressemeddelelse
Jordvarme, varmepumpe, solfanger eller pillefyr ?
Mange boligejere overvejer for tiden at udskifte oliefyret eller supplere med en alternativ energikilde. Priserne på fossile brændstoffer er steget eksplosivt, at alt tyder på at denne udvikling ikke bare vil forsætte, men også accelerere i de kommende år.
Derfor kan en investering i alternativ energi være en ganske god og langsigtet forretning, og samtidig vil det tilføre boligen en ekstra værdi..
Men hvilken løsning skal man vælge ?
Det kan være svært at overskue alle de mange muligheder der findes på markedet.
Spørgsmålene hober sig op:
Vil prisen på træ og træpiller ikke bare følge Olieprisen ?
Kan jeg overhovedet anvende jordvarme når min have kun er på 500 m2 ?
Hvad kan jeg spare ved at udskifte mine vinduer ?
Forurener et træpillefyr ikke bare lige så meget som et oliefyr ?
Hvor lang tid går der jeg her tjent investeringen hjem ?
Alle disse spørgsmål findes der selvfølgelig svar på.
På EnergiDagen, der afholdes på Lørdag fra 9-17 på Roskilde Dyrskueplads, vil du kunne se ikke mindre end 30 forskellige udstillinger om alternative energiløsninger. Der vil være mulighed for at se forskellige solfanger anlæg, varmepumpeanlæg, brændeovene og træpille kaminer.
Udstillerne vil fremvise og rådgive om hvert deres produkt, og i Energitjenestens stand, kan du få kvalificeret rådgivning om netop dine behov og muligheder.
I foredrags hallen, vil i løbet af dagen blive afholdt 12 korte foredrag om forskellige aspekter ved alternative energikilder, med relevante emner om alt fra ' Vinduer - fra energisluger til solfanger' til ' Globale konsekvenser ved bioenergi'
Læs mere om arrangementet på www.energidagen.dk
Relevant information
http://www.energidagen.dk