13/08-08
-
Pressemeddelelse
Helse for hesten
Er hesten ude af balance?
På Store Hestedag på Dyrskuepladsen i Roskilde kan man i dagene 6. - 7. september opleve, hvordan Eguine TouchTM - en teknik, hvor instruktøren med blide og vibrerende bevægelser i hestens bløde kropsvæv - hjælper og lærer hesten at afbalancere sin krop.
Bag terapiformen står Jock Ruddock og dyrlæge, forsker, lektor Ivana Ruddock, som for første gange besøger Danmark under Store Hestedag. Her vil de fortælle om deres terapi, som vinder større og større international anerkendelse, og vise hvordan de arbejder med hestene.
"Udover at berolige stressede heste fremkalder Equine Touch dyb afslapning foruden at fremme helingsprocesser," forklarer Eva Lønborg-Madsen, som har taget uddannelse som Eguine Touch Instruktør hos ægteparret Ruddock i Texas. I dag tilbyder hun terapien samt kurser i Danmark.
"Equine Touch er sin egen teknik og kan ikke sammenlignes med andre teknikker. Teknikken arbejde på bindevævet, der er mange pauser, og den er meget blid samtidig med at den er meget stærk og dybdegående. Under sessionen får hesten både tid og rum til at reflektere og gå i proces - kom og se det," siger hun og understreger, at teknikken har god effekt uanset om hesten er halt, har ømme muskler eller at du gerne vil forkæle den.
Læs mere:
www.storehestedag.dk
www.theequinetouch.com
www.equinetouch.dk
Foto:
Jock Ruddock, der udfører Eguine Touch på en hest. Fotograf Eva Lønborg-Madsen
Yderligere information:
Helle Lyngfeldt, Store Hestedag: 40 99 47 38
Eva Lønborg-Madsen: 22 80 12 03
Relevant information
http://storehestedag.dk