Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/09-08   -   Pressemeddelelse

Varmepumpe, jordvarme, pillefyr, brændeovn, solvarme eller bare mere isolering

Mange står over for at udskifte deres oliefyr, eller ønsker blot at spare på energien og CO2-udslippet. Men det kan være svært at finde ud af, hvad der bedst kan betale sig for den enkelte husstand.

Med over 30 udstillere og mere end 1.000 kvm. udstilling kan EnergiDagen i Roskilde
byde på et stort udvalg af muligheder for familier der vil spare på energiregningen og bidrage til
et mindre CO2 udslip.

På Energidagen i Roskilde, lørdag den 27. september, kan man orientere sig bredt i hele markedet. Man kan let sammenligne priser, omkostninger og energieffektivitet og således få mulighed for at vælge den helt rigtige løsning.
På over 1.000 kvm.udstilling fremviser mere end 30 udstillere en lang række produkter inden for alternative energiklider og isolering, lige fra en 'pejs uden skorsten' til den lille lejlighed på Nørrebro, til komplette automatisk styrede pillefyr til den helt store landejendom.

Boligens klimaskærm er afgørende.
Mange rådgivere anser klimaskærmen som det vigtigste og første sted familien skal sætte ind når man vil spare på energien. Det er meningsløst at ofre mange penge på en ny energikilde, hvis ikke boligens isolering er i orden eller hvis vinduer og døre er piv utætte. På Energidagen finder man derfor også udstillere med nye isoleringsprodukter og metoder ligesom man finder energirigtige vinduer og døre.

Uvildig rådgivning og foredrag
På de enkelte stande kan man naturligvis få masser af kvalificeret rådgivning, men derudover er rådgivningsvirksomheden 2P energirådgivning til stede ligesom en af medarrangørerne Energitjenesten Sjælland er på udstillingen med rådgivning og vejledning.
Og gode råd og tilbud på finansiering kan man få af Spar Lolland.

I løbet af dagen er der 'cafeforedrag' om relevante emner. Det små indlæg på ca. 20 minutter hvor indlægsholdere giver gode råd til besparelser og giver familierne en baggrund for selv at gøre noget - der kan mærkes på energiomkostningerne.

En af indlægsholderne er Steen Møller fra Friland, kendt fra DR´s udsendelser. Steen Møller kan, om nogen, komme med gode ideer og inspiration til alle os der har brug for råd og vejledning.
Steen Møller holder 2 indlæg i udstillingscafeén - se det endelige program på udstillingens hjemmeside.

Følg med på www.energidagen.dk - se hvem der udstiller og program i øvrigt,

Energidagen arrangeres af Roskilde Dyrskue i samarbejde med DLG, DONG Energy, Energitjenesten Sjælland og Dansk Landbrug, Bioenergi

Billedtekster:

Pejs uden skorsten.
Der fyres med Bioethanol, der brænder helt rent, og derfor ikke behøver en skorsten.

Boligens Klimaskærm.
Selvom nye energikilder er ved at erstatte olien, er det vigtigste stadig at boligen er godt og rigtigt isoleret.

Brændkammeret i et pillefyr.
Med automatisk fodring af piller, kan man opnå næsten samme bekvemmelighed, som med et oliefyr.

Relevant information

http://www.energidagen.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Roskilde Dyrskue
Fulbyvej 15
4180 Sorø, Danmark

  +45 46 74 06 10
  +45 40 30 12 80

http://www.roskildedyrskue.dk

Modtag nyheder fra Roskilde Dyrskue på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire