Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/03-09   -   Pressemeddelelse

Dialog er den bedste vej til dyrskuet

For at klæde dyreudstillerne og vognmænd bedst muligt på til årets dyrskue inviterer Roskilde Dyrskue til et aftenmøde om lovgivningsmæssige og veterinære forhold omkring transport af dyr. Indlægsholderne er Politiet og Fødevareregionen, som blandt andet står for kontrollen, når dyreudstillere og vognmænd ankommer til Dyrskuepladsen.

- I de senere år har vi desværre oplevet eksempler på dårlig stemning og dialog, når dyreudstillere og vognmænd ankommer med deres dyr og mødes af Politiets og dyrlægernes stikprøvekontrol, fortæller udstillingskoordinator Helge Fredslund, Roskilde Dyrskue og fortsætter.

- Gennem en bedre forståelse for lovgivningen og et afslappet møde mellem udstillere, vognmænd og myndigheder over en kop kaffe håber vi at forebygge den slags problemer op til dette års dyrskue, som finder sted 5.- 7. juni.

- Vi er sikre på, at dialog er den rigtige vej til at opnå en bedre forståelse og respekt for hinanden.

Mødet afholdes tirsdag d. 24. marts kl. 19.30 på landbocentret GEFION, Møllevej 17, 4140 Borup. Alle er velkomne. Tilmelding er nødvendig og kan ske på dyrskuets hjemmeside roskildedyrskue.dk eller til Helge Fredslund på telefon 22 15 24 86.

Det er også muligt at orientere sig om dyrskuereglerne samt bekendtgørelsen vedr. syning af dyr på dyrskuer på hjemmesiden under dyreudstillere og udstillerservice.

Yderligere information om mødet:
Udstillingskoordinator Helge Fredslund, Roskilde Dyrskue, 22 15 24 86

Relevant information

http://www.roskildedyrskue.dk


Pressekontakt


Firma

Roskilde Dyrskue
Fulbyvej 15
4180 Sorø, Danmark

  +45 46 74 06 10
  +45 40 30 12 80

http://www.roskildedyrskue.dk

Modtag nyheder fra Roskilde Dyrskue på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire