Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/04-09   -   Pressemeddelelse

Fantastisk optakt til Roskilde Dyrskue

Finanskrisen synes at gå langt udenom Roskilde Dyrskue. Antallet af maskinudstillere, erhvervsudstillere og ikke mindst dyreudstillere bliver mindst det samme som sidste år.

- Med godt 350 stykker malkekvæg, 300 kødkvæg, 450 heste og flere end 300 kaniner overgår antallet af tilmeldte dyr sidste års dyreudstilling. Dertil kommer 250 showheste og lidt flere geder og samme antal får som sidste år, fortæller dyrskueleder Thor Nielsen.

Standene på maskinudstillingen er for længst udsolgt, og der er kun enkelte ledige pladser i erhvervsudstillingen tilbage.

- Det er en stor glæde, at vi trods finanskrise oplever en stor opbakning og tilslutning fra alle type udstillere. Mange udstillere har været med i mange år og vil ikke gå glib af den gode stemning og tradition, hvor land og by mødes én gang om året, siger han.

Roskilde Dyrskue 2009 er noget ganske særligt, idet dyrskuet Dyrskue fejrer 40 års jubilæum. Af nye tiltag kan blandt andet nævnes en klimaudstilling, hvor der sættes fokus på landbrugets miljøpåvirkning af klimaet samt "Ko-kassen" - en udstilling, hvor børn og deres forældre kommer hele vejen rundt om koen og dens bøvs og prutter.

- Vi fortsætter også sidste års succes "Griseriet", hvor vi viser søer, grise og slagtesvin i forskellige staldsystemer og har et stort udbud af lege og aktiviteter om grisens vej fra stald til steg. Og i fødevareudstillingen sætter vi i år fokus på regionale fødevarer.

- Der bliver masser at røre ved, smage på og udstillere at tale med. Vi glæder os til at slå dørene op til et par festlige dage 5. - 7. juni, siger Thor Nielsen.

Yderligere information
Dyrskueleder Thor Nielsen, 40 30 12 80

Relevant information

http:///www.roskildedyrskue.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Roskilde Dyrskue
Fulbyvej 15
4180 Sorø, Danmark

  +45 46 74 06 10
  +45 40 30 12 80

http://www.roskildedyrskue.dk

Modtag nyheder fra Roskilde Dyrskue på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater