Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/09-10   -   Pressemeddelelse

Forskere kigger dybt i glasset

Nu vil verdens førende eksperter sætte fokus på "rødvinsmedicin" - resveratrol; det gode stof i bl.a. rødvin, som menes at kunne forebygge kræft, modvirke hjertekarsygdomme og hæmme aldringsprocessen.

En lang række danskere indtager resveratrol som kosttilskud, men stoffets effekt i mennesker er endnu ikke videnskabeligt dokumenteret. Men nu vil forskere fra hele verden forsøge at finde ud af, hvad der er op og ned i diskussionen om stoffets gavnlige virkning. Det sker på den internationale konference Resveratrol 2010, der afholdes i Danmark den 13.-16. september i regi af Roskilde Universitet.

Konferencen er den første konference af sin art med deltagere fra 26 forskellige lande og 6 kontinenter, alle med forskellige videnskabelige baggrunde og interesser i forhold til stoffet resveratrol.

Formålet med konferencen er at indsamle, opsummere og diskutere de sidste mere end 10 års videnskabelige arbejde inden for resveratrol.

"Forskningen i resveratrols effekt på den menneskelige organisme løber rigtig stærkt i disse år, og jeg er overbevist om, at der vil blive præsenteret en lang række nye, spændende forskningsresultater - bl.a. de første resultater fra kliniske undersøgelser af resveratrols kræftforebyggende effekt", siger lektor Ole Vang, Roskilde Universitet.

En af konferencens hovedtalere er den anerkendte, amerikanske professor Joseph A. Baur, der forsker i resveratrols livsforlængende effekt. Derudover er der inviteret 23 oplægsholdere, som vil holde oplæg inden for mere specifikke forskningsområder i relation til sygdommene: kræft, hjerte-kar-sygdomme, overvægt og diabetes og neurologiske lidelser.

De inviterede talere udgør en videnskabelig arbejdsgruppe, som bl.a. har til formål at give anbefalinger om, i hvilken form og i hvilke mængder, resveratrol bør anvendes til mennesker eller dyr samt i hvilken retning den fremtidige forskning i resveratrol bør gå.

Resveratrol 2010 finder sted den 13.-16. september 2010. Konferencen er arrangeret af Biokemisk Forening, IDA, EU, Øresund Food og Roskilde Universitet ved lektor Ole Vang.

For yderligere information om konferencen besøg www.resveratrol2010.com eller kontakt lektor Ole Vang, Institut for Natur, System og Modeller, Roskilde Universitet, e-mail: ov(at)ruc.dk tlf: 4674 2552 eller kommunikationsmedarbejder Camilla Buchardt, Kommunikationsenheden, Roskilde Universitet, e-mail, camilbu(at)ruc.dk. tlf: 4674 3346.

Tilmelding via camilbu(at)ruc.dk.

Relevant information

http://www.resveratrol2010.com


Pressekontakt


Firma

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Himmelev
4000 Roskilde, Danmark

  46742033

http://www.ruc.dk

Modtag nyheder fra Roskilde Universitet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire