Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/10-10   -   Pressemeddelelse

Støtte fra Lundbeckfonden til Center for Glas og Tid på Roskilde Universitet

Postdoc Jesper Schmidt Hansen fra Center for Glas og Tid på RUC har modtaget 1.233.333 kr. fra Lundbeckfonden til støtte til et projekt om udviklingen af nyt nanoapparatur.

Den klassiske hydrodynamik beskriver systemer på makroskopisk niveau, for eksempel hvor hurtigt vandet løber i en å, eller hvordan vejret bliver i morgen. Dette projekt vil udvide den klassiske beskrivelse ved at inkludere fænomener, der kommer i spil, når væske flyder i meget snævre rør, der er blot få nanometer i diameter, men som ikke observeres på det makroskopiske niveau. En vigtig del af projektet vil belyse, hvorledes disse fænomener kan kontrolleres og udnyttes i den fremtidige fabrikation af nanoapparatur, som for eksempel lab-on-chip eller til design af nano-membraner i afsaltningsanlæg.

Konkret vil projektet studere, (i) hvorledes de begrænsende vægge kan specieldesignes til strømhastighedsoptimering, (ii) hvorledes man kan udnytte og kontrollere koblingen mellem de molekylære og hydrodynamiske frihedsgrader, og (iii) hvorledes de rumlige korrelationer i væsken påvirker strømhastigheden.

Projektgruppen består af ledende eksperter fra RUC, DTU, Swinburne University of Technology og RMIT University, som vil søge at besvare de spørgsmål, der stilles i projektet, gennem teori, computerberegninger og eksperimenter.

Glas og Tid er et forskningscenter på Institut for Natur, Systemer og Modeller på Roskilde Universitet og er i perioden 2005 til 2015 finansieret af Danmarks Grundforskningsfond.

På Glas og Tid (www.glas.ruc.dk) forskes der i viskøse væskers egenskaber lige inden de bliver til en glas. Nanovæsker er netop karakteriseret ved at være viskøse, så det er naturligt at benytte Glas og Tids store ekspertise på dette område. Projektet vil i stor stil også benytte Glas og Tids supercomputer, der er baseret på den nyeste GPU teknologi (www.rumd.org).

Relevant information

http://www.glas.ruc.dk


Pressekontakt


Firma

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Himmelev
4000 Roskilde, Danmark

  46742033

http://www.ruc.dk

Modtag nyheder fra Roskilde Universitet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire