Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/11-10   -   Pressemeddelelse

RUC underviser folkeskoleelever i energi og klima

Der vil formentlig blive lidt mere "gang i gaden" på RUC i næste uge! Klima- og energiforskere fra Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) har inviteret ikke færre end 500 skoleelever til RUC for at lære om klimaproblemstillingerne.

Klimaarrangementet, der løber af stablen i uge 46, er rettet mod 5. og 6. klasser og formålet med arrangementet er at introducere børnene til grundelementerne i klimaproblemstillingerne og illustrere, hvordan problemerne kan løses ved omlægning af produktions- og forbrugsmønstre.

Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) har udarbejdet et ugeprogram med masser af spændende aktiviteter. Hver dag vil således indeholde forskellige temaer - eksempelvis vedvarende energikilder, energibesparelser, vindmøller, miljøvenlig transport, globale klimaforandringer mv.

Undervisningsprogrammet består af en blanding af præsentationer fra forskere, filmsekvenser, dialog, performance, workshops mv. Tyngden i undervisningen er lagt på en interaktiv og dialogbaseret undervisning. Ideen med undervisningsprogrammet er dels at vække elevernes interesse for klima- og energiproblemstillingerne og lære dem, hvordan vi hver især og sammen kan bidrage til at løse problemet og dels at sprede den forskning, der udarbejdes på universitetet, til en ny målgruppe.

Programmet er en del af et større EU-finansieret initiativ, hvori RUC er gået sammen med 8 andre europæiske universiteter for at udbrede viden om energi og klima til 10 til 13-årige folkeskoleelever.

For mange af eleverne i 5. og 6. klasserne vil det sikkert blive deres første møde med et universitet, og adjunkt Thomas Budde Christensen ser frem til en anderledes uge med masser af nysgerrige og spørgelystne elever.

Det er anden gang, at RUC inviterer folkeskoler til at deltage i klimaarrangementet. Første gang var en stor succes, der satte en masse nye tanker i gang - både hos elever, lærere og forskere.

http://www.schools-at-university.eu/roskilde/

Relevant information

http://www.ruc.dk


Pressekontakt


Firma

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Himmelev
4000 Roskilde, Danmark

  46742033

http://www.ruc.dk

Modtag nyheder fra Roskilde Universitet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire