Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/02-11   -   Pressemeddelelse

7 millioner kr. fra Interreg IV til styrkelse af Øresundssamarbejdet

En eksemplarisk vidensregion - Roskilde Universitet og Malmö högskola fortsætter med sit Øresundsregionale samarbejde gennem et nyt projekt, som får støtte fra Interreg IV A.

Projektets overordnede målsætning er at styrke integrationen på hverdagsniveau i Øresundsregionen. Ved at styrke og øge den indre integration, inden for forskning, udvikling, uddannelse og eksternt samarbejde styrkes også regionen som en internationalt attraktiv grænseregion for internationale universiteter og studenter.

Det nye projekt "En eksemplarisk vidensregion", der har et samlet budget på 1 006 200 Euro over de næste tre år, vil udvikle tre grænseregionale vidensfelter:

Vidensfeltet "Communication for Development and Social Change" (ComDev), organiseres som et bilateralt center for forskning og udvikling, uddannelse og eksternt samarbejde - Ørecomm. Centret (Consortium for Communication and Glocal Change) ledes af professor Thomas Tufte, Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, Roskilde Universitet og lektor Oscar Hemer, Institutionen för Konst, kultur och kommunikation, Malmö Högskola.

Vidensfeltet "Mangfoldighed og Meningsdannelse" ledes og koordineres gennem et samarbejde mellem forskningsgruppen Etnicitet, Diversitet, Differentiering (EDDI) ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet og institutionen för Internationell migration och etniska relationer, Malmö högskola.

Vidensfeltet "Europeanization and Globalization ledes og koordineres af professor Hans-Åke Persson, Institut for kultur og Identitet, Roskilde Universitet og Institutionen för Globala politiska studier, Malmö högskola.

Vidensfelterne "Europeanization and Globalization" samt "Mangfoldighed og Meningsdannelse" organiseres som to grænseregionale klynger for forskning og udvikling, uddannelse og eksternt samarbejde.

Eksempler på konkrete aktiviteter er: fælles ph.d.-kurser, fælles seminarier, studenterdrevne publikationer ved studerende og forskere, samt en årlig Ørecommfestival.

Interreg IV A er et EU-program, som giver økonomisk støtte til samarbejde på tværs af grænser og regioner med henblik på at styrke en afbalanceret udvikling af områderne i EU.

For information om projektet generelt:

Projektleder Marie Brobeck, Malmö högskola og Roskilde Universitet, e-mail: marie.brobeck(at)mah.se eller brobeck(at)ruc.dk

For information om ComDev og Ørecomm:
Professor, Thomas Tufte, Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, Roskilde Universitet, e-mail: ttufte(at)ruc.dk

For information om Europeanization and Globalization:

Professor, Hans-Åke Persson, Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet, e-mail: hansp(at)ruc.dk

For information om Mangfoldighed og Meningsdannelse:

Lektor, Kirsten Larsen, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet, e-mail: ktl(at)ruc.dk

Relevant information

http://www.ruc.dk


Pressekontakt


Firma

Roskilde Universitet
Universitetsvej 1, Himmelev
4000 Roskilde, Danmark

  46742033

http://www.ruc.dk

Modtag nyheder fra Roskilde Universitet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire