23/02-11 - Pressemeddelelse

Ny ph.d.-afhandling: Giv sosu-hjælperne mere ansvar

Ny ph.d.-afhandling viser, at sosu-uddannelsens ambition om at fremme sundheden for både bor-gere og sosu-hjælpere har trange kår.

Måske fordi sosu-hjælperne umyndiggøres fagligt samtidig med, at borgernes sundhed bliver et individuelt ansvar, mens de sociale, økonomiske og kulturelle forhold, der skaber rammerne for sundheden, overses.

Som mange andre faggrupper inden for det sociale og sundhedsmæssige område skal sosu-hjælpere arbejde for at fremme borgernes sundhed, og derfor er 'sundhedsfremme' en del af deres uddannelse. Men Sine Lehn-Christiansens ph.d.-afhandling "I sundhedens tjeneste? Om praktiseringer af sundhedsfremme i social- og sundhedshjælperuddannelsen" viser, at sosu-hjælper-uddannelsen uddanner umyndiggjorte medarbejdere, der ikke kan bruge deres sundhedsfremmekompetencer i praksis.

Individualisering og øget ulighed

Afhandlingen viser samtidig, at sundhedsfremmestrategien har et dobbelt sigte: Dels retter den sig mod sosu-eleverne, der generelt betragtes som nogle, der har brug for en hjælpende hånd med sundheden. Og dels retter strategien sig mod borgerne, som tværtimod ses som nogle, hvis sundhed man ikke skal blande sig i, medmindre de ønsker hjælp.

"Sundhedsfremme bliver individualiseret, og det betyder, at man selv har ansvar for succes såvel som fiasko. Sociale, økonomiske og kulturelle forhold, og de betydninger disse har for sundheden, forsvinder ud af syne", siger Sine Lehn-Christiansen.

"Vi skal spise sundere, røre os mere og droppe smøgerne, og på den måde bliver sundhed et individuelt ansvar. Men det kræver betydelige sociale, økonomiske og kulturelle ressourcer at vælge det sunde liv. De sosu-elever og borgere, der ikke formår dette - til trods for de mange incitamenter og tilbud om hjælp - kan kun bebrejde sig selv," siger Sine Lehn-Christiansen, som derfor frygter, at sosu-uddannelsen, stik imod de gode intentioner, er med til at 'øge uligheden i sundhed'.

Skævt fokus

Undersøgelsen peger også på, at det borgerrettede sundhedsfremmearbejde, som eleverne skal udføre, når de bliver færdige med uddannelsen, har dårlige vilkår, fordi visitationsreglerne betyder, at der bliver et stort fokus på enkeltydelser og på tid og dermed ikke på helheden i samarbejdet.

Afhandlingen forsvares på RUC mandag den 28. februar 2011. kl. 13. i St. Plenum i P11. Alle er velkomne til at overvære forsvaret.