13/10-10
-
Pressemeddelelse
Antallet af sommerhusindbrud er eksploderet
Dobbelt op. Så meget stiger antallet af sommerhusindbrud i vinterhalvåret, viser tal fra Det Kriminalpræventive Råd. Forladte ferieområder og sommerhuse spækket med fladskærme samt dyre møbler virker som en magnet på indbrudstyve.
I perioden 2005-2009 er antallet af indbrud i sommerhuse steget med ca. 90 procent. Derfor er der nu al mulig grund til at gøre det svært for tyven at komme ind i dit sommerhus. Et af de gode råd til at forebygge indbrud er at sørge for, at dine låse er i orden, inden sommerhuset lukkes ned for sæsonen.
Sommerhusindbrud er et stort problem i store dele af landet. I Nordsjællands Politikreds, som har en af Danmarks største koncentrationer af sommerhuse, har man efter en periode med færre indbrud oplevet en kraftig stigning i antallet. Den nordsjællandske politikreds har mange eksklusive sommerhusområder, og det betyder, at der ofte er store værdier at komme efter for tyvene. Især i vinterhalvåret kan det være vanskeligt at fange indbrudstyvene, for der kan gå måneder, før ejerne opdager, at de har haft ubudne gæster. Og det vanskeliggør opklaringsarbejdet, oplyser man i politikredsen.
Hvert 20. sommerhus får indbrud
Ifølge Det Kriminalpræventive Råd er det omtrent fem procent af alle sommerhusejere, der får ubudne gæster. Dermed er risikoen for, at der sker indbrud i sommerhuset, dobbelt så høj som risikoen for indbrud i helårsboligen.
I vinterhalvåret kan indbrudstyven arbejde i ro og fred, men med enkle forholdsregler kan man mindske risikoen for ubudne gæster. Det Kriminalpræventive Råd og Forsikring & Pension kommer med flere gode råd til, hvordan man mindsker risikoen for indbrud: monter en godkendt lås, træk gardinerne fra, fjern ekstranøgler, installer automatisk udendørsbelysning, spær indkørslen og lås haveredskaberne inde, så de ikke kan bruges til at bryde ind med.
Afslut sommersæsonen ordentligt - tjek låsene
Sommerhusejere kan undgå ubehagelige overraskelser i løbet af vinteren ved at gennemgå husets låse, inden de lukker det ned for sæsonen, for gode låse er et af de bedste værn mod indbrud.
Produktgruppechef Jens Møller fra Ruko siger:
"Sommerhuse med dårligt sikrede døre og vinduer er en åben invitation til indbrud, og derfor bør man sikre sig, at man har ordentlige låse på alle yderdøre og vinduer. For låsen kan være afgørende, for om tyven bryder ind eller giver op."
Er man i tvivl om, hvorvidt sommerhuset er ordentligt sikret, er det en god ide at få gennemgået låsene af den lokale låsesmed. Langt de fleste tilbyder et gratis låsetjek.
Mange låse - én nøgle
Engang bestod inventaret i sommerhuse mest af aflagte møbler og loppefund, men i dag er de fleste sommerhuse udstyret med fladskærms-tv, hårde hvidevarer og andet værdifuldt inventar - og det ved indbrudstyven. Derfor bør sommerhusejere prioritere sikring af sommerhuset på samme måde som helårsboligen. En god løsning kan være Ruko's nye låsecylinder Garant Plus.
Jens Møller fra Ruko forklarer:
"Låsen er forsikringsgodkendt i det højeste sikringsniveau og kan hverken dirkes, bores eller bankes op. Udover høj låsesikkerhed har Garant Plus den fordel, at samme nøgle både kan bruges til yderdøre og vinduer, hængelås til skuret og postkassen. Installerer du samtidig Garant Plus i helårsboligen, kan man faktisk nøjes med en enkelt nøgle til både sommerhus og hjem."
LÆS MERE
På Ruko's hjemmeside www.ruko.dk findes mange gode råd og produktbeskrivelser til sikring af hjemmet og sommerhuset.
Relevant information
http://www.ruko.dk