10/09-13
-
Pressemeddelelse
Rusland - Næh, det er vist for farligt
To danske ruslandseksperter gør op med myten om, at Rusland er lig med mafia, spioner og giftelystne piger.
De danske mellemstore eksportvirksomheder ved det godt. Det er i BRIK, væksten er. Men de flytter sig helst ikke ud af eurozonen. For er det ikke farligt i Rusland? Måske skal jeg betale beskyttelsespenge, hvis min forretning går godt? Er de ikke frygtelig korrupte, de russere?
Det er spørgsmål, som Mette Bærbach Bas og Sten Toft Petersen hører nærmest på daglig basis, når de rådgiver danske virksomheder om opstart på det russiske marked.
"Det overrasker os, at usikkerhed og manglende viden fylder så meget hos de danske eksportører. Det er især inden for korruption, mange myter finder sit liv. Man er også tilbageholdende, hvad angår bureaukratiet. Sikkert fordi det virker uigennemskueligt."
Det mener Sten Toft Petersen, som er seniorkonsulent og bor i Moskva, hvor han hjælper danske virksomheder med opstart på det russiske marked.
Men det behøver ikke at være så svært. Man skal bare hive eksperterne på banen med det samme. Det mener Mette Bærbach Bas, som er kulturformidler og underviser i forskellene mellem dansk og russisk forretningskultur:
"Danske virksomheder er for langsomme til at hente hjælp ind. De tror alt for ofte, at de selv kan klare kontrakten, markedsføringen eller det daglige samarbejde. Og så er det, at de brænder sig på Rusland. Dem, der klarer sig godt, er de virksomheder, som investerer i forberedelse og hjælp til juridiske kontrakter, logistik og en grundig kulturtræning."
Rusland ikke er farligt. Du skal blot vide, hvad du gør, eller sørge for at alliere dig med eksperter, som ved, hvad de gør! Det er det overordnede budskab fra Mette Bærbach Bas og Sten Toft Petersen.
De to ruslandseksperter holder d. 17. september et seminar i samarbejde med Esbjerg erhvervsudvikling, hvor alle interesserede kan få tips og nyttig viden til opstart på det russiske marked.
Relevant information
http://www.eeu.dk/arrangementer/201-lad-tvivl