Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/06-10   -   Pressemeddelelse

123 digitale TV kanaler til Boligforeningerne

IT- og kommunikationsvirksomheder Sagitta har nu som de første i Danmark udviklet en facilitet, der giver boligforeningerne mulighed for at modtage mere end 100 digitale TV kanaler til de enkelte lejligheder.

De første store boligforeninger har nu indgået aftale med Sagitta om at benytte denne facilitet. Det betyder for beboerne, at udvalget af TV kanaler nu nærmest eksploderer. Samtidig bliver det langt mere attraktivt for beboere med udenlandsk baggrund at vælge præcis de kanaler, som han eller hun ønsker sig.

"Vi har valgt at målrette vores TV produkt så alle kan være med og ingen behøver vælge kanaler, de ikke ønsker at se. Der er 38 kanaler, som alle danskere kan have interesse i. Derudover er der 5 sportskanaler og 5 børnekanaler. Endelig er der tilsammen 75 udenlandske TV kanaler som dækker både Tyske-, Spanske-, Polske-, Italienske-, Franske-, Tyrkiske-, Arabiske og Iranske interesser" siger Sagitta´s direktør Kaare Siesing.

Der har været 3 ting, der har været afgørende for boligforeningernes valg af faciliteten fra Sagitta.

At foreningerne fik en fast driftsaftale med 24 timers service og et stort udvalg af TV kanaler, så alle frit kunne sammensætte deres egne TV favoritter.

For det andet, at foreningernes eksisterende netværk kunne genanvendes og at Sagitta kunne tilbyde kundesupport til alle foreningens beboere.

For det tredje, at boligforeningerne kan slippe for at have paraboler på gavle og altaner.

Der ligger et kæmpe potentiale i digital TV. Alene i Europa er der mere end 2.000 TV stationer, som det vil være muligt at transmittere digitalt. Kunsten er blot at bringe det i så god en kvalitet at det tåler at blive vist på en 50" TV-skærm. Det kræver enorm computerkraft og en gigantisk båndbredde ind til den partner, der skal kunne tilbyde det til boligforeningerne.

"Vi vil løbende kunne tilbyde endnu flere TV kanaler i digital kvalitet og inden årets udgang tror vi på, at vores computerkraft rækker til over 200 TV kanaler i den samme gode kvalitet", siger Kaare Siesing.

Relevant information

http://www.sagitta.dk


Pressekontakt


Firma

Sagitta ApS
Hørslætten 5
2630 Tåstrup, Danmark

  8230 8000

http://www.sagitta.dk

Modtag nyheder fra Sagitta ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire