Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/02-11   -   Pressemeddelelse

Sagnlandet Lejre fik overskud i 2010

Succes med lejrskoler, møder og konferencer bringer Sagnlandet Lejre ud af 2010 med et overskud trods et fald i besøgstal.

Sagnlandet Lejre kommer ud af 2010 med et pænt resultat. Bundlinjen viser overskud, hvilket især skyldes lejreskoleaktiviteterne og Sagnlandets nye satsning på møder og konferencer.
Den eneste dråbe malurt i bægret er et fald i besøgstallet, som afløste to år med markant fremgang. Dermed rammer et landsdækkende fald i besøgstal også Sagnlandet Lejre, der til gengæld oplevede større tilfredshed hos gæsterne.

Overskud trods færre gæster
Efter to år med flot fremgang faldt besøgstallet i Sagnlandet Lejre til 53.912 gæster. Det er et fald på 3227 i forhold til året før og en tilbagegang på 6 procent.
Faldet ærgrer Sagnlandets direktør Lars Holten, som ser to væsentlige årsager.
- For det første var vejret ikke med os. En kold og våd forsommer blev afløst af en varm og solrig højsommer, der gik over i en regnfuld sensommer. Det er det værste vejrmiks for en attraktion som Sagnlandet Lejre, siger Lars Holten.
Den anden årsag finder direktøren i det kollektive fald i besøgstal, som har ramt næsten alle danske attraktioner i 2010.
- De attraktioner og centre vi normalt sammenligner os med, blev alle ramt af faldende besøgstal, som for nogles vedkommende nærmer sig 15 procent, siger Lars Holten.
Det skyldes blandt andet, at turismen i Danmark er i generel tilbagegang, mens den er i vækst i vores nabolande.
Lars Holten kan trods alt glæde sig over, at 2010 var et økonomisk godt år.
Dygtig økonomistyring og succes for flere af Sagnlandets afdelinger lukker hullet efter de svigtende entréindtægter. Det er møde- og konferenceafdelingen og lejrskolerne, som har hentet mere hjem end budgetteret, og det sikrer, at Sagnlandet Lejre kommer ud af 2010 med et overskud.

Gladere gæster
Direktør Lars Holten er også glad for den stigende tilfredshed hos Sagnlandets gæster. De roste i 2010 endnu mere end året før og det vel at mærke på samtlige punkter, de blev spurgt om.
I 2010 var 96 procent tilfredse eller meget tilfredse med helhedsoplevelsen og ville anbefale andre at besøge Sagnlandet. I 2009 var det 91 procent.
- Jeg må konstatere, at endnu engang overgår Sagnlandets personale sig selv og yder et fantastisk flot arbejde, når 96 procent af vores gæster fortæller, at de er tilfredse eller meget tilfredse med kollegaernes engagement, service og faglige viden. Det er en topkarakter, jeg er stolt af, siger Sagnlandets direktør, om de medarbejdere, der er Sagnlandets vigtigste råstof.
For at konsolidere driften og forretningsudviklingen har Sagnlandet Lejre styrket ledelsen med økonomi- og personalechef, Christina Boe Arnholt. Hun skal sikre en fortsat sund økonomi og give direktør Lars Holten mere tid til fundraising.
Derudover satser Sagnlandet Lejre på en mere målrettet markedsføring, ligesom Sagnlandet forventer, at møde- konference- og eventafdelingerne vil gøre Sagnlandet mindre afhængig af ferie- og familieturister i 2011, da stedet nu tilbyder attraktive mødefaciliteter året rundt uanset vejret.
Derfor ser Lars Holten med sindsro frem til den kommende sæson.
- Vi åbner allerede i påskeferien 16. april. I år har vi historisk gastronomi som tema, og danskernes interesse for nordisk mad og madens historie skal nok trække flere gæster til Sagnlandet, siger Lars Holten.

Relevant information

http://www.sagnlandet.dk/


Pressekontakt


Firma

Sagnlandet Lejre
Slangealléen 2
4320 Lejre, Danmark

  46 42 49 41
  21 24 04 87

http://www.sagnlandet.dk/

Modtag nyheder fra Sagnlandet Lejre på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater