27/04-11
-
Pressemeddelelse
Middelalder og fugle i Sagnlandet Lejre after dark
Sagnlandet arrangerer 30. april et aftenforedrag om middelalderen, og 1. maj er der aftenfugletur med naturformidleren.
Det er forskningens døgn 30. april,og det markerer Sagnlandet Lejre med et foredrag af professor Brian Patrick McGuire, som kl. 17 vil aflive myter om den mørke middelalder, der slet ikke var så trist, som mange tror.
Middelalderen kaldes tiden fra Romerrigets undergang i år 476 til reformationen i 1500-tallet. I den periode kom alle mennesker i kontakt med den kristne kirke, og vikingetiden er også en del af middelalderens helhed.
En myte om middelalderen er, at alt gik i stå. Men middelalderen var en frodig tid med mange tekniske opfindelser. Det lykkedes også middelalderens lærde munke at redde romernes viden og videregive den til fremtiden.
En anden myte er, at samfundet var meget stabilt. Alle kendte deres plads, og stort set intet forandrede sig. Men i virkeligheden var middelalderen meget dynamisk. En dreng født af bønder og kunne optages i kirken og ende som præst, biskop, eller kardinal.
Foredraget er gratis og det finder sted i Sagnlandet Lejres velkomstcenter klokken 17 - 18.
Fuglenes aften
Om aftenen 1. maj klokken 19 - 21 er det naturformidler Pil Bang Fagerberg, som er guide på en tur, der handler om Sagnlandets vilde fugle og menneskets brug af fjerkræ i husholdningen.
Sammen med Pil Bang Fagerberg skal der lyttes til fuglekvidder og vildgåseskræp , og forhåbentlig giver nattergalen et nummer undervejs. Turen rundes af i Krikkebjerg Huse med fortællinger om fjerkræets kulturhistorie. Der er mødested foran butikken. Det koster 40 kroner at deltage i fugleturen.
Tid og Sted:
30. april kl. 17 - 18. Myter om den mørke middelalder. Sagnlandets velkomstcenter. Gratis adgang.
1. maj kl. 19. - 21. Aftenfugletur med naturformidleren. Pris 40 kr
For yderligere oplysninger kontakt:
Formidlingsansvarlig Ane Jepsen: Tlf. 46 42 49 46
Kommunikationsansvarlig Henrik Schilling: Tlf. 46 42 49 41 / 21 24 04 87
Naturformidler Pil Bang Fagerberg: Tlf. 61 67 60 20
Relevant information
http://www.sagnlandet.dk/