Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/06-11   -   Pressemeddelelse

Borgerkrig og bindestue i Sagnlandet Lejre

Soldaterne fra den amerikanske borgerkrig skyder kanonsalutter, mens Sørine strikker i sin bindestue 18. - 19. juni.

Efter et par års pause er de amerikanske borgerkrigssoldater tilbage i Sagnlandet Lejre den 18. - 19. juni, hvor de eksercerer og skyder salutter, mens de fortæller om livet som soldat i den amerikanske borgerkrig for 150 år siden.
Det var en krig, som også danske udvandrere deltog i, og der er beretninger om danskere, der kæmpede både i slesvigske krig fra 1848 - 1850 og senere deltog i den amerikanske borgerkrig.

Borte med Blæsten
Nordstaterne og Sydstaterne møder op med deres infanteri, artilleri og kavaleri samt felthospital og civilister.
- Det bliver næsten som i Borte med Blæsten, når mænd i deres blå og grå uniformer eksercerer og skyder kanonerer salutter til ære for deres kvinder i krinoliner og publikum, siger Ane Jepsen, som er formidlingsansvarlig i Sagnlandet Lejre.

Sørines bindestue
Ude hos Sørine i Krikkebjerghuse bliver det mere fredeligt, og det eneste der fægtes med der er strikkepinde.
Igen i år inviterer Sørine og hendes kusine Sybille til bindestue anno 1850, hvor publikum kan medbringe deres eget strikketøj og dele sladderhistorier til fælles glæde og forargelse.
- Vi har garn og pinde til dem, der gerne vil lære at strikke, barn som voksen, eller man kan prøve at karte uld og spinde garn på håndten, fortæller Sybille, der i den moderne verden hedder Ida Demant og arbejder i Sagnlandet Lejres tekstilværksted.
Hun vil ikke afvise, at en forfrossen nordstats- eller sydstatssoldat også kan få sig et par varme strikkede sokker.

Tid og Sted:

Nord og Syd. Kavaleri og kanonsalutter 18. - 19. juni kl. 11 - 16.
Sørines Bindestue 18. - 19. juni kl. 12 - 16.

For yderligere oplysninger kontakt
Ane Jepsen: Formidlingsansvarlig Sagnlandet lejre Tlf. 46424946
Steen Andersen, Nord - Syd. Tlf. 26331946

Ida Demant, Sørines Bindestue. Tlf. 46424953 / 60666001
Henrik Schilling Kommunikationsansvarlig Sagnlandet Lejre: Tlf. 46424941 / 21240487

Relevant information

http://www.sagnlandet.dk/


Pressekontakt


Firma

Sagnlandet Lejre
Slangealléen 2
4320 Lejre, Danmark

  46 42 49 41
  21 24 04 87

http://www.sagnlandet.dk/

Modtag nyheder fra Sagnlandet Lejre på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire