Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/06-11   -   Pressemeddelelse

Iron man for vikinger i Sagnlandet Lejre

Prøv vikingernes idræts- og krigsdiscipliner i Sagnlandet og bliv dagens vikinge jernmand 4. - 10. juli.

Mange kan løbe en tur uden at blive forpustet, men når de får en 13 kilo tung ringbrynje på, så bliver det straks noget hårdere.
Hvis man vil være en kraftfuld vikingekriger, så er der ingen vej uden om. Man skal kunne løbe iført ringbrynje.
Derfor er kapløb i ringbrynje en af de discipliner, som voksne og børn fra seks år og opefter kan prøve under Sagnlandet Lejres vikinge iron man fra 4. - 10. juli. Her dyster man i vikingernes idræts- og krigsdiscipliner.
Dagens dygtigste kriger bliver Vikinge - iron man for en dag. Vinderen præmieres med kongens sold og får
mulighed for at få sit billede på Sagnlandets hjemmeside.

Skyd æbler med bue og pil
De øvrige discipliner er spydkast, skjoldborgstræning, eksercits og Palnatokeskydning, som er en særlig form for bueskydning.
- Det går ud på at plaffe et æble af hovedet på et barn med bue og pil, forklarer Sagnlandets formidlingsansvarlige, Ane Jepsen, som garanterer fuld sikkerhed for de børn, der skal lægge hoved til æblet.
Skydningen er opkaldt efter vikingen Palnatoke, som af kong Harald Blåtand blev udfordret til at skyde et æble af sin egen søns hoved.
Ane Jepsen opfordrer også alle, som deltager til at finde på en sej replik, der kan leve videre i eftertiden.
- For en viking var det vigtigt, at blive husket, og det hjalp altid at sige noget sejt. Vikingerne fortalte nemlig mange heltekvad om deres krigere, og derfor var det også en sport at finde på rim og kvad og seje replikker, siger Ane Jepsen
Disciplinerne i Sagnlandets vikinge iron man stammer netop fra et vikingerne heltekvad om Rigs vandring.
Det stammer fra år 945 e.Kr.

Tid og Sted: 4. - 10. juli: kl. 11.30 - 13 & kl. 14 - 15.30

For yderligere oplysninger kontakt:
Ane Jepsen, formidlingsansvarlig i Sagnlandet Lejre: 4642 4946/5134 6921

Relevant information

http://www.sagnlandet.dk/


Pressekontakt


Firma

Sagnlandet Lejre
Slangealléen 2
4320 Lejre, Danmark

  46 42 49 41
  21 24 04 87

http://www.sagnlandet.dk/

Modtag nyheder fra Sagnlandet Lejre på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire