17/06-09
-
Pressemeddelelse
SAM Headhunting A/S - En virksomhed i forandring
Årsregnskabet for 2008 kan kun betragtes som tilfredsstillende for SAM Headhunting A/S. Bruttofortjenesten steg med mere end 22 procent i forhold til året før og resultatet til mere end 5,6 mio. DKK. Det var også et år, hvor organisationen blev udvidet betragteligt - både i form af headhuntere, partnere og seniorpartnere - men også med lokaler, så man i dag kan finde vores mødefaciliteter i både Århus, Lyngby og Odense.
Det til trods er vores netværks filosofi og forretningsmodel intakt. Vores 42 headhuntere i Danmark er fortsat lokalt funderet, og arbejder primært ud fra deres hjemmekontorer. På den måde kan en SAM headhunter koble og udveksle deres lokale viden og faglige indsigt med kollegaer over hele landet. Samme netværks tilgang er gældende uden for Danmarks grænser, hvor SAM Headhunting i dag er repræsenteret med egen datterselskaber i mere end 30 lande.
I tæt partnerskab med kunderne
SAM Headhunting lever i et tæt partnerskab med det danske erhvervsliv, både når det går godt og når det går mindre godt. Som en naturlig konsekvens af den generelle økonomiske udvikling i samfundet oplevede vi 4. kvartal en stærkt vigende ordreindgang og 2009 er fortsat præget af den usikkerhed, som præger samfundet omkring os og erhvervslivet i almindelighed.
Vi har valgt at tilpasse sig den nye samfundsmæssige situation; dels ved at tilbyde nye som eksisterende kunder nye produkter, dels ved at tilpasse organisationen.
I løbet af foråret har SAM Headhunting været frontløber med to nye produkter: Outplacement og Headhunting af bestyrelsesmedlemmer. Begge produkter er skræddersyet til en tid, hvor effektivitet og social ansvarlighed er i højsædet, og vi har indtil videre kunne registrere en betydelig interesse for disse nye produkter.
Ny ledelse
Sidst, men ikke mindst, er organisationen tunet til den nye virkelighed. Fra den 1. juni er ledergruppen i SAM Headhunting A/S organiseret som en matrix-organisation med tre Managing Partners, som står for personaleledelse og salg i hver deres team i deres geografiske områder samt tre Managing Partners, som hver har ansvaret for forretningsudviklingen på hvert deres område.
Den nye ledelse er:
· Lasse Fredskov, Managing Partner for Sjælland og Storkøbenhavn
· Ulrik Andersen, Managing Partner for Fyn og Sydjylland
· Mikkel Fredsted Birn, Managing Partner for Nord- og Midtjylland
· Jesper Madsen, Managing Partner for administration, marketing og PR
· Frank Knudsen, Managing Partner for Business development
· Helge Flou-Jensen, Managing Partner for HR og Kvalitetssikring
Vi er sikre på, at denne nye ledelsesstruktur vil være en garant for en stabil vækst samt generere den dynamik, der sikrer, at SAM Headhunting fortsat vil være det bedste valg, når det kommer til at tilføre sin organisation nye kompetencer.
Relevant information
http://www.samheadhunting.dk