19/06-09
-
Pressemeddelelse
SAM Headhunting Group A/S - En global medspiller
Årsregnskabet for 2008 kan endnu engang kun betragtes som værende tilfredsstillende for SAM Headhunting Group A/S. På koncernniveau steg omsætningen med mere end 31 procent i forhold til året før og nåede for første gang over 100 millioner DKK. Resultatet blev på knap 3,5 millioner DKK.
2008 markerede desuden også året, hvor SAM Headhunting for alvor satte turbo til den globale satsning - dels ved at introducere konceptet bl.a. på det amerikanske og sydafrikanske marked, dels ved at der nu er et lille dedikeret team, som udelukkende arbejder med globale headhuntingopgaver.
:::Hårdt marked for headhunting i 2009:::
Hele rekrutterings- og headhuntingbranchen har ikke undgået finanskrisen. Opbremsningen i fjerde kvartal 2009 var mere brat end noget, vi i selskabets levetid har set før. Derudover går afmatningen i langt højere grad på tværs af landegrænser end tidligere. Som en konsekvens af denne udvikling har vi justeret vores forventninger til indeværende år, men vi fastholder de positive forventninger til selskabets fremtid på længere sigt, idet konstant forøgede krav til effektivitet samt stadigt mindre omkostninger ved at operere på tværs af grænser og kontinenter kun styrker vores tro på den globale headhunting. Vores force i de kommende år er, at vi med ét headhuntingkoncept kan tilbyde mere end 200 headhuntere med lokalt kendskab og et globalt perspektiv.
Generationsskifte
Som tidligere annonceret har SAM Headhunting over en periode været midt i et generationsskifte, hvor stifteren af SAM Headhunting, Niels Schreiner Andersen, løbende har overgivet stafetten til den nye CEO, Peter Scheuer Jensen. Denne proces er netop afsluttet, således at Peter Scheuer Jensen nu er CEO for SAM Headhunting Group A/S, og Niels Schreiner Andersen er indtrådt som bestyrelsesformand for selskabet.
Selvom det på dagen var et lille skridt, er det for selskabet en stor mærkedag, men Niels Schreiner Andersen vil i sin egenskab af bestyrelsesformand dog fortsat være involveret i selskabet.
Relevant information
http://www.samheadhunting.com