Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/09-09   -   Pressemeddelelse

Bliv hurtig på tasterne med Samsungs nye mobiltrio

Næst efter at tale bruger vi primært mobilen til at skrive sms'er med. Med lanceringen af tre nye tastaturmobiler gør Samsung nu livet lettere for dem, som elsker at skrive sms'er og e-mails. Både B3310 og Corby Pro er inspirerede af de seneste ungdomstrends, og mobiltrioen fuldendes af B7330, som har operativsystemet Windows Mobile 6.5 og indbygget tastatur.

Næst efter at tale foretrækker mobilbrugere i Norden at skrive sms'er, viste en TNS Gallup-undersøgelse fra i sommer, som Samsung fik lavet. Derudover viste undersøgelsen, at halvdelen af mobilbrugerne ønskede at kunne sende e-mails fra mobilen. Samsung forbedrer nu mulighederne for at sende sms og e-mails med en trio af tastaturmobiler til forskellige behov. Og sms-mulighederne er i højsædet, når det gælder trenden blandt de unge.

B3310_Combo

B3310 - sms enkelt og hurtigt. B3310 er udstyret med skydetastatur, som hurtigt kommer frem, og sænkningen af hver enkelt tast gør det let for fingrene at ramme rigtigt. Sms og mms bliver derfor en en smal sag. Desuden gør B3310's indbyggede chatfunktion det muligt at chatte med venner og bekendte, som er online på MSN, ICQ, Google Talk og lignende chat-fora.

Den farveglade B3310 findes i tre forskellige farver - limegrøn, rosa og grå. Ciffertasterne er placeret ved siden af skærmen, så det er let at ringe uden at skulle skyde tastaturet frem. Når tastaturet derimod er fremme, er ciffertasterne placeret lige over tastaturet - præcis som på et normalt tastatur. B3310 er lille og kompakt, og dens bløde udformning gør, at den ligger perfekt i alle typer hænder - store såvel som små. Nok er B3310 lille, men den har meget at give.

Fakta: B3310 er en gsm-mobil med en 2" LCD-skærm. Skydetastatur med æ, ø og å. Måler 91x54x17 millimeter og vejer 100 gram. Over fem timers taletid og 380 timers standby. Frings klientbaserede chatfunktion. Kamera med 2 megapixels, videokamera, FM-radio med RDS samt bluetooth. Micro-USB 2.0. 35 MB indbygget hukommelse med plads til hukommelseskort på op til 8 GB. Findes i farverne limegrøn, rosa og grafitgrå. I butikkerne fra slutningen af oktober. Pris: 1.050 kr.

Corby Pro - den komplette tastaturmobil. Samsungs nye familie af touchscreen-mobiler, som er inspireret af den yngre generations behov, hedder Corby. Nu udvides familien med endnu et medlem, Corby Pro.

CorbyPRO(B5310)_5

Corby Pro er en touchscreen-mobil, som kan det meste, man kunne ønske sig. Den har skydetastatur, som er let og hurtigt at skrive sms'er på. Derudover har den genveje til forskellige sociale netværk samt indbygget chatfunktion. Sms, chat, blog, twit eller skriv e-mails - Corby er mobilen for dem, som har meget kontakt med venner og familie.

Med det indbyggede, mobile bredbånd og understøttelsen af trådløse netværk bliver Corby Pro en lille computer i lommestørrelse. Og synes man, at billeder er for små på den 2,8" store touchscreen, zoomer man let ind med et enkelt fingerstrøg. Corby Pro har flere widgets, som fungerer som hurtige genveje til mobilens CorbyPRO(B5310)_4forskellige funktioner. Vil man have flere, er det let at downloade dem fra nettet.

Ikke nok med det; Corby Pros musikafspiller har en god og fyldig lyd, og yndlingshøretelefonerne er lette at slutte til via Corby Pro's 3,5 mm-stikket. Desuden har Corby Pro GPS, så det har aldrig været så enkelt at finde vej som nu.

Fakta: Corby Pro er en tastaturmobil med en 2,8" LCD touchscreen. Skydetastaturet har æ,ø og å. Trådløst netværk (WiFi), 3G, bluetooth, Microsoft ActiveSync. DNSe-lydkreds, FM-radio samt musikgenkendelse. Understøtter de fleste lydformater inklusiv wma. 3,5 mm stik til høretelefoner. Klientbaseret chatfunktion. Kamera med 3 megapixels og videokamera. GPS og Google Maps. 100 MB indbygget hukommelse med plads til hukommelseskort på op til 16 GB. Pris: 2.600 kr.

B7330 - nyeste Windows Phone-mobil med tastatur. Samsung opruster med sin fjerde Windows Phone-mobil, tastaturmobilen B7330.

B7330_TiltedSom Windows Phone-mobil har B7330 operativsystemet Windows Mobile 6.5, som mange netop nu arbejder på at udvikle applikationer til, og som det bliver muligt at downloade fra det nye Windows Phone Marketplace. Her vil man både kunne finde arbejdsrelaterede applikationer og flere forskellige underholdningsprogrammer. Tilpas B7330 dine behov - den kan både være en arbejdsmobil, en mobil til underholdning eller en kombination. Hvorfor ikke downloade en lydbog, som du kan lytte til, mens du venter på tog eller fly?

B7330 bygger videre på Samsungs tidligere, avancerede mobiltelefoner med indbyggede tastaturer. Tasterne er tydeligt adskilte, og mobilens afrundede kanter gør den lækker at have i håndennår man skriver på den. Den 2,6" store LCD-skærm er lysstærk og giver et krystalklart billede. Det trådløse netværk og det hurtige, mobile bredbånd på op til 7,2 megabits per sekund garanterer god adgang til internettet. B7330 understøtter Microsofts Office-pakke, og det er let at synkronise arbejdsmailen med B7330. Desuden har B7330 flere nyttige funktioner, som forenkler både arbejdet og hverdagen. Fx GPS, kalender, og meget mere.

Fakta: B7330 er en tastaturmobil med en 2,6" stor og lysstærk LCD-skærm. Tastaturet har æ, ø og å. B7330 har operativsystemet Windows Mobile 6.5, trådløst netværk (WiFi), mobilt bredbånd med op til 7,2 megabits i sekundet, bluetooth 2.0, micro-USB 2.0. Kamera med 3,2 megapixels og videoindspilning med 320x240 pixels. Understøtter formaterne h.263, mpeg4, wmv, wma, mp3 med flere. Microsoft ActiveSync, GPS, FM-radio, kalender, skema, huskeliste, alarm, ur, lommeregner med mere. Understøtter Microsoft Office. 250 MB indbygget hukommelse med plads til hukommelseskort på op til 32 GB. Lanceres i midten af oktober. Pris: 2.700 kr.

Relevant information

http://www.samsung.com/dk/


Pressekontakt


Firma

Samsung Electronics
Sydhavnsgade 18 2
2450 København SV, Danmark

  22 65 52 59

http://www.samsung.com/dk/

Modtag nyheder fra Samsung Electronics på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire