Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/11-09   -   Pressemeddelelse

Samsungs nye mini-projektor har multimediefunktion

Samsungs nye mini-projektor U300M både vejer og er mindre end en mælkekarton og kan derfor nemt tages med overalt. Det eneste, der skal til, er en hvid væg og en stikkontakt. U300M viser billeder og film direkte fra en USB-nøgle via multimediefunktionen, og lyden kommer direkte fra de indbyggede højttalere.

Mange mennesker har stærke minder fra de nætter, hvor venner og familie var samlet omkring lysbilledprojektoren, der viste sommerens feriebilleder. I dag står de fleste lysbilledapparater og samler støv. I stedet har digitalkameraet taget over, men hvor ofte er venner og familie egentlig samlet for at se på billeder i dag?

U300M er vor tids "lysbilledapparat", og den er let at tage med: hos familien, hos vennerne eller nem at tage frem, når der kommer besøg. Sæt den på en stol foran en hvid væg, slut ledningen til og sæt USB-nøglen med digitale fotos i. Med den indbyggede multimediefunktion og fjernbetjeningen kan du springe fra billede til billede eller vælge at afspille billederne automatisk. Vor tids USB-nøgler er på op til seksten gigabytes, så der er rigelig plads til både minder og tilhørende historier.

Samsungs nye mini-projektor fungerer også til film og spil. Foruden USB-indgangen kan man tilslutte U300M til computeren, spillekonsollen eller DVD-afspilleren. I den praktiske, medfølgende taske er projektoren godt beskyttet under transporten til - fx - sommerhuset, hvor den ved at vise en god film kan redde en regnfuld sommeraften. U300M har endda indbyggede højttalere, så hvorfor ikke blive liggende i sengen og projicere billedet lige op i loftet?

Perfekt til jobbet
U300M er også fremragende for erhvervslivet. Med sin lille størrelse passer den til mødelokalet, hvor den kan projicere præsentationen direkte op på whiteboardet. Desuden er U300M oplagt at tage med ud til kunder og leverandører, fordi man slipper for at slæbe computeren med, og blot kan vise sin præsentation på en storskærm direkte fra USB-nøglen. U300M er med andre ord en mini-projektor med mange muligheder.

Fakta: Samsung U300M er en DLP-projektor, som har en U-Joy-lampe med en lysstyrke på 300 ANSI lumen. SVGA-opløsning på 800 x 600 pixels. Billedets størrelse kan justeres fra 20 til 100" med en kontrast på 1100:1. Viser formatet 4:3 / zoom1/zoom2/16: 9. Lampens levetid er 2.000 timer. Indbyggede højttalere med 2 x 1 watt. USB-indgang med multimediefunktion, VGA-, composite. Ventilatorens støjniveau er på mindre end 30 decibel. Mål: 179 x 54 x 130 millimeter. Vægt: 0,85 kg. Kommer i butikkerne til december. Pris: 4.800 DKK

Relevant information

http://www.samsung.com/dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Samsung Electronics
Sydhavnsgade 18 2
2450 København SV, Danmark

  22 65 52 59

http://www.samsung.com/dk/

Modtag nyheder fra Samsung Electronics på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire