Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/01-10   -   Pressemeddelelse

Samsungs hurtigstartende netbok har caffe latte-sikret tastatur

Med Samsungs nye, hurtigtstartende netbook N210 og N220 er man direkte på nettet - bare åbn låget og umiddelbart efter er man klar til at surfe. Tastaturet kan holde til spild af drikkevarer som fx kaffe, og batterilevetiden er på hele tolv timer. Og skulle computeren blive stjålet, foreviges tyven på webcam'et. At sidde på café med sin bærbare har aldrig været så enkelt som nu.

Hurtigtstartende med dobbelt operativsystem
Med N210 og N220 er det slut med at vente på, at computeren skal komme i gang. Løft låget og den er i gang på et øjeblik. N210 og N220 har nemlig to operativsystemer: parallelt med Windows 7 har de et mindre operativsystem, som derudover har sin egen browser. Det betyder, at mens Windows 7 starter op i baggrunden, er det muligt at surfe på nettet via det andet operativsystem. Instant-On er navnet på den funktion, som gør N210 og N220 til de hurtigste minibærbare computere - fra låget er lukket, til man er på nettet.

Kaffesikret tastatur
Som bekendt er bærbare computere og væsker en dårlig kombination. Væskerne siver ned mellem tastaturets knapper, og faren for kortslutninger øges. Samsungs N210 og N220 har fuldt tastatur med et unikt design, som godt kan klare spildte væsker. Så er ulykken ude, og spilder man en hel caffe kaffe latte ud over tastaturet, er der ingen grund til panik. Hent bare nogle servietter og tør op. N210 og N220 kan nemlig klare op til 50 ml væske.

Tyverisikringen som fotograferer tyven
N210 og N220 indeholder tyverisikringen FailSafe fra Phoenix Technology, så falder computeren i de forkerte hænder, har ejeren i det mindste mulighed for at gøre livet surt for tyven. Når tyven forsøger at koble computeren til internettet, kontrollerer computeren sin status i forhold til en database. Viser det sig, at computeren er meldt stjålet, sender den automatisk IP-adressen og information om det trådløse netværk, tyven har brugt, til den retmæssige ejer. På den måde afsløres det, hvor tyven befinder sig og mange gange også, hvem tyven er.

Ikke nok med det - computerens indbyggede webcam tager også et billede af forbryderen og sender det til computerens ejer. Alt dette sker uden, at tyven bemærker noget. Derefter låses computerens operativsystem, og det er ikke muligt at downloade et nyt. Harddisken slettes inklusiv kodeord og logins. N210 og N220 bliver ganske enkelt ubrugelige, og tyven kan hverken bruge dem selv eller sælge dem videre. FailSafe er preinstalleret i en tredivedages prøveperiode og forlængelse af tjenesten er valgfri.

Tolv timers batteritid og teknonolgi fra Intel
Pointen med en netbook er, at den skal være let tage med sig og kunne anvendes hvor som helst og når som helst. Samsung ser med stor alvor på netop denne pointe og gjorde det faktisk allerede med sin første netbook, NC10. Opfølgerne N210 og N220 tager nu skridtet videre og fuldt ud. Fx har de hele tolv timers batterilevetid, lysstærk LED-skærm og op til 75 procent egne Samsungkomponenter, som i kombination med den seneste processor-teknologi fra Intel giver den en ydeevne, som få andre kan matche.

Fakta: N210 og N220 er netbooks med en 10,1" stor LED-skærm, Intels N450-processor med 1,66GHz og NM10-chipset. Harddisken er på 250 gigabyte, intern hukommelse på 1 gigabyte. Tre USB-porte til genopladning af fx mobiltelefoner, 3-i-1-port, Bluetooth. Indbygget webcam. 6-cellet batteri med batteritid på op til tolv timer. Vejer mindre end 1,3 kg. og findes i farverne hvid og sort (N210) samt rød og grøn (N220). I butikkerne til februar. N210 og N220 koster hver især 2900 kroner.

Relevant information

http://www.samsung.com/dk/


Pressekontakt


Firma

Samsung Electronics
Sydhavnsgade 18 2
2450 København SV, Danmark

  22 65 52 59

http://www.samsung.com/dk/

Modtag nyheder fra Samsung Electronics på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater