10/03-10
-
Pressemeddelelse
Samsung med fast greb om nye, digitale videokameraer
Samsung lancerer to nye videokameraer, og marathon-filmentusiasterne kan nu holde den kørende endnu længere med de nye, ergonomiske videokameraer. Et videokamera i lommestørrelse, som ikke er meget større end et visitkort og kan medbringes overalt. Familiehøjtider inden døre kan nu med fodel foreviges af et videokamera med Samsungs nye, kraftige billedsensor. Det har aldrig være mere enkelt at vælge det rette videokamera uanset behov
Videokameraet til maraton-filmentusiasten
Samsung kombinerer ergonomi med design i tre nye videokameraer. Med deres unikke udformning mindsker SMX-C20, SMX-C24 og HMX-M20 belastningen på håndled og albue under optagelse.
SMX-C20, SMX-C24 og HMX-M20 har alle det samme, unikke objektiv, som er vinklet nedad med 25 grader sammenlignet med almindelige videokameraer. Dette medfører et bedre ergonomisk greb, når man optager. Håndleddet udsættes simpelthen for betydeligt mindre belastning, og optager man meget, vil man mærke en stor forskel - man bliver ganske enkelt ikke så træt i armen som ved brug af et almindeligt videokamera. En anden fordel ved den ergonomiske udformning er, at billedskærmen ikke er i vejen imellem den som optager og motivet.
HMX-M20 optager i Full HD, 1920x 1080/50p og har Samsungs nye billedsensor BSI CMOS på 1/2.33
tommer, som indfanger mere lys end almindelige sensorer og giver betydeligt bedre billeder i dårlig belysning.
Et enkelt tryk fra Youtube
Med den smarte software i SMX-C20, SMX-C24 og HMX-M20 kan man slutte videokameraet til en computer via USB-kabel - det er altså ikke nødvendigt at pre-installere software i computeren, og man kan både vise og redigere direkte i filmene. Færdigredigeret og klar kan man med et enkelt tryk på en knap uploade sin film direkte til Youtube (forudsat at computeren er koblet til internettet). Desuden lades videokameraets batteri op, når kameraet er sluttet til en computer.
Fakta:
SMX-C20 og SMX-C24 er digitale videokameraer i Samsungs Crystal Design i farverne blå, rød, sort og lilla. Optager med en 1/6 tommer stor CCD-sensor, 10x optisk zoom i opløsningen 720x576/50i med komprimeringsformatet h.264. Tager billeder med en opløsning på to megapixels. Begge har plads til hukommelseskort, men SMX-C24 har også indbygget hukommelse med ssd-teknologi på 16 gigabyte. Pris: 1.500 kroner (SMX-C20) samt 2.200 kroner (SMX-C24).
HMX-M20 optager med en 1/2.33 tommer BSI CMOS-sensor i Full HD 1920x 1080/50p med komprimeringsformatet h.264. Optisk zoom på 8x. Tager billeder med en opløsning på tolv megapixels. Plads til hukommelseskort. Pris: 3.700 kroner. Kameraerne er på markedet til marts.
Lommemodellen som optager i HD
Samsungs videokameraer i lommeformat, U-serien, udvides med modellen HMX-U20. Da HMX-U20 ikke er meget større end et visitkort, optager det nærmest ingen plads hverken i lommen eller i håndtasken. Derfor er det let at optage med, når man har lyst - til festen, kampen, koncerten eller hvorfor ikke på skovturen. Optag i Full HD-kvalitet og mindsk rystelserne via kameraets indbyggede stabilisator. Optagelserne kan redigeres direkte i videokameraet, og tilslutter man det til en computer med internet, kan filmene uploades på Youtube blot ved et enkelt tryk på en knap.
Fakta:
HMX-20 har en 1/2,3 tommer stor CMOS-sensor og optager i Full-HD 1920x1080/30p pixels i komprimeringsformatet h.264. Plads til hukommelseskort. Størrelsen er 103x55x15 millimeter og billedskærmen er på to tommer. Har både USB- og HDMI-udgang. Kan oplades via USB-indgangen. På markedet til marts.
HMX-U20: Har tre gange optisk zoom. Tager billeder med ti megapixels. Pris: 1.500 kroner.
H-serien - til festligheder både indendørs og udendørs
Samsungs H-serie består af fire modeller (HMX-H200, -H203, -H205 og S10) som optager i Full HD-kvalitet, er lette at bruge og giver meget videokamera for pengene.
Plads til alle
Synes du, at det er svært at få alle med i billedet samtidigt? Ikke med Samsungs videokameraer i H-serien. Med et objektiv på 37 millimeter vidvinkel er der plads til hele familien i filmen fra familiefødselsdagen. Og en optisk zoom med hele 20 gange forstørrelse skaber en følelse af nærhed: Stå langt borte, zoom og få følelsen af at være helt tæt på. Eksempelvis til fodboldkampen hvor videokameraet både kan optage alt, hvad der sker på plænen og zoome ind på den enkelte spillers finter. Desuden bliver billedresultatet endnu bedre takket være videokameraets indbyggede og forbedrede billedstabilisator, som mindsker uskarpe og rystede filmsekvenser.
Ny sensor og energibesparende hukommelse
Den nye billedsensor BSI CMOS indfanger mere lys end almindelige sensorer. Billedkvaliteten bliver bedre - ikke mindst på film, som er optaget inden døre ved svag belysning. Foruden H200 har alle Samsungs videokameraer i H-serien indbygget hukommelse med ssd-teknik (Solide State Drive). Dette bevirker, at kameraerne bliver både mere lydløse, mere energibesparende og frem for alt mindre følsomme over for stød og vibrationer end almindelige, digitale videokameraer.
Fakta om H-serien: 1/4.1 tomme BSI CMOS-sensor på 3,32 megapixel. Objektiv med 37 millimeter vidvinkel og 20x optisk zoom. Optager i Full HD 1920x1080/60i, komprimerer til h.264-format. 2,7 tommer stor lcd-skærm med touch-funktion. Tager billeder med 4,7 megapixels. Batteritiden er på godt to timer. Indbygget HDMI-funktion for let at kunne vise filmene direkte på fjernsynet eller computeren. På markedet til marts.
HMX-H200: Plads til hukommelseskort. Pris: 3.000 kroner.
HMX-H203: 8 gigabyte indbygget ssd-hukommelse og plads til hukommelseskort. Pris: 3.400 kroner.
HMX-H205: 32 gigabyte indbygget ssd-hukommelse og plads til hukommelseskort. Pris: 4.500 kroner.
HMX-S10 har en 1/2,3 tommer stor BSI CMOS-billedsensor på ti megapixels og et kraftigt objektiv fra Schneider Kreuznach med 15 gange optisk zoom og en optisk stabilisator for at sikre den bedste billedkvalitet uden rystelser. Den optager i Full HD 1920x1080/60i, komprimerer i h.264-formatet. Touchscreenen er på 3,5 tommer. Tager også still-fotos på ti megapixels. Har plads til hukommelseskort. I butikkerne til maj. Pris: 6.000 kroner.
SAMSUNG Electronics Co Ltd., Korea, er en af verdens førende producenter af TV, memory chips, mobiltelefoner og tft-lcd-paneler med 164 600 ansatte i 61 lande inden for syv uafhængige forretningsområder. SAMSUNG er i dag et af verdens hurtigst voksende brands. Omsætningen lød i 2008 på 96 milliarder US dollars. 6,3 milliarder dollars gik til forskning og udvikling i løbet af 2007. SAMSUNG Electronics Nordic AB omsatte i 2008 for 4,9 milliarder kr. Siden 1992 er den nordiske organisation vokset kraftigt, har i dag 320 ansatte og sælger den nyeste teknologi inden for mobiltelefoner, AV, IT-produkter og hårde hvidevarer.
Relevant information
http://www.samsung.com/dk/