Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/04-10   -   Pressemeddelelse

Overfør film på under to minutter med Samsungs nye harddisk

Samsungs nye eksterne harddisk Story Station har en lynhurtig USB 3.0-port, der giver dig mulighed for at overføre data ti gange hurtigere end med en standard USB-port. Det betyder, at du fx kan overføre digitalfotos på kun en femtedel af et sekund. Og som en ekstra forsikring tager Story Station automatisk backup af alle computerens filer.

En ekstern harddisk er ideel til at opbevare videooptagelserne af børnene, eller feriebillederne fra digitalkameraet. Her er de beskyttet og samtidig lette at finde frem og vise på fjernsynet eller computeren.

Samsungs nye eksterne harddisk Story Station er udstyret med en ny og hurtig USB 3.0-port.
Med en USB 3.0-port overføres data ti gange hurtigere med en hastighed på 5GB/s sammenlignet med 480 MB/s, som er standarden for en USB 2.0 port. Det betyder, at du fx kan overføre to timer lange film fra computeren til den eksterne harddisk på kun to minutter. Eller overføre et højopløst digitalfoto på bare en femtedel af et sekund.

Beskyt dine back-up filer med en adgangskode
En ekstern harddisk anvendes ofte som backup til en computer. Her gemmes billeder, film, musik og dokumenter, som man ønsker at opbevare sikkert. Story Station har automatisk backup-funktion, der tager backup efter en fast tidsplan. Filerne kan endda beskyttes med en adgangskode i en krypteret del af Story Station. Dette giver en ekstra sikkerhed i tilfælde af tyveri, fordi filerne er beskyttet med adgangskode og kan derfor ikke åbnes uden koden.

Film, musik og billeder, der gemmes på Story Station, kan også vises på fjernsyn med indbygget medieafspiller (fx kan alle Samsungs nye fjernsyn vise billeder, og alle undtagen 3-seriens LCD-TV kan vise film via den eksterne harddisk). Så tag den eksterne harddisk med hjem til svigerforældrene, slut den til via USB-porten på fjernsynet og vis de nyeste videofilm og billeder af børnebørnene.

Hurtig overførsel af data i en hastighed på 5 GB/s kræver, at både afsender- og modtager-enheden har USB 3.0. Hvis kun den ene enhed har USB 3.0, mens den anden har en standard USB 2.0-port, vil overførselshastigheden være 480 MB/s. Story Station er kompatibel med både USB 2.0 og USB 1.1. Story Station findes i to størrelser, en og to terabyte hukommelse. Story Station kommer i butikkerne til juni.

Relevant information

http://www.samsung.com/dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Samsung Electronics
Sydhavnsgade 18 2
2450 København SV, Danmark

  22 65 52 59

http://www.samsung.com/dk/

Modtag nyheder fra Samsung Electronics på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater