Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/04-10   -   Pressemeddelelse

Samsungs WP10-kamera er som en fisk i vandet

Samsungs nye, vandtætte kamera WP10 fungerer lige så godt til vands som til lands. Tag fx billeder eller film i HD-kvalitet helt ned til tre meters dybde. WP10 fås i bl.a. gul og rød, så er du uheldig at tabe kameraet i vandet, er det nemt at finde igen.

Med Samsungs nye kamera WP10 kan du nu snorkle rundt under overfladen og tage billeder af livet under vandet. Jo klarere vandet er, desto bedre billeder. Men med fem gange optisk zoom, tolv megapixels og en række andre smarte indstillinger kan du tage WP10 med overalt. Uanset om du ønsker et close-up af aborrerne i Østersøen, Fjæsingen i Kattegat eller den farverige klovnefisk ved The Great Barrier Reef ud for Australien.

WP10 er vandtæt ned til tre meters dybde og kan klare både salt- og ferskvand. Den er samtidig praktisk på stranden, hvor små sandkorn har det med at klæbe til kameraet. Kommer WP10 i kontakt med sand, kan du blot gå ned til vandkanten og skylle det af.

Det er sjovt at tage billeder under vandet, men endnu bedre er det, at du med WP10 også kan optage film i HD-kvalitet. Samsungs nye vandtætte kamera er derfor ikke bare praktisk på solferien men kan fx også forevige barnets første svømmetag til babysvømning. Med WP10 kan legen i vandet både følges fra basinkanten og under overfladen - og giver dig minder, der er værd at gemme resten af livet.

WP10 fås i farverne stilfuld sort, knaldgul eller ildrød, så de matcher sommerens farverige tøj. Årsagen til de stærke farvemuligheder handler dog ikke kun om den sidste, nye sommermode. For skulle du være uheldig og tabe kameraet på svømmeturen, kommer farverne for alvor til deres ret. Mod den mørke havbund er det let at få øje på de stærke farver, og med et hurtigt dyk til bunden, er det let at fiske kameraet op igen.

WP10 kommer i butikkerne til maj, og de vandtætte ferieminder kan blive dine ved at betale den anbefalede udsalgspris på 1.500 kroner.

Relevant information

http://www.samsung.com/dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Samsung Electronics
Sydhavnsgade 18 2
2450 København SV, Danmark

  22 65 52 59

http://www.samsung.com/dk/

Modtag nyheder fra Samsung Electronics på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater