Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/05-10   -   Pressemeddelelse

Få det bredeste udbud af HDTV direkte ind i dit tv: Få Canal Digital direkte fra Samsung-tv med indbygget satellit-modtager

Synes du, det er kompliceret med to fjernbetjeninger og digital modtagerboks? Så tag det helt roligt. Nu kan du nemt og bekvemt styre dine kanaler fra en parabolantenne. For første gang nogensinde bliver et tv med indbygget satellit-modtager lanceret i Danmark. Bag tv'et står tv-producenten Samsung, som sikrer, at Canal Digitals kunder kan få alle HDTV-kanaler direkte ind i skærmen.

Stadig flere Canal Digital kunder har Canal Digitals Multi-room funktion, der gør, at man kan se tv i flere værelser uden af det koster ekstra. Med lanceringen af Samsungs nye, integrerede satellitmodtager bliver det fremover endnu nemmere for Canal Digitals kunder at finde gode løsninger til, hvor tv-skærmen skal placeres. Med Samsungs nye tv-modeller kan man nemlig modtage signaler direkte fra en satellit helt uden en separat digital boks. Med en satellit-tv-modtager indbygget i tv-skærmen er det muligt at navigere mellem Canal Digitals brede vifte af kanaler med kun én fjernbetjening.

"Vi vil have, at det skal være så enkelt som muligt at nyde vores brede udbud af tv-kanaler - ikke mindst Canal Digitals store udbud af HDTV. Med Samsungs nye tv har det aldrig været nemmere at få de bedste og skarpeste tv-kanaler lige ind i det værelse, man ønsker," siger Catja Middelboe Andersen, kommunikationsdirektør hos Canal Digital.

For at kunne modtage det brede udbud af Canal Digitals kanaler direkte ind i en af Samsungs nye fjernsynsmodeller med indbygget satellitmodtager skal man sikre sig, at skærmen har et indbygget CA-modul og et programkort. Derefter skal man blot sikre sig, at parabolkablet er sat til fjernsynet. Dermed kan man modtage perlerækken af kvalitetsprogrammer fra Canal Digital også i den skarpe HD-kvalitet. Totalt har Canal Digital med sine 14 HD-kanaler et af Danmarks største udvalg af HDTV - herunder Animal Planet, Eurosport HD og BBC HD. Canal Digital vil kunne tilbyde CA-modul produktet fra den 1. juni 2010.

"Det bliver langt mere fleksibelt at modtage tv via satellit med vores nye modeller med indbygget satellit-modtager. På den måde sikrer vi, at det bliver mere praktisk for vores kunder, og så slipper man også for at finde plads til boksen under tv'et," siger Ulrik Hvid, salgschef for tv-apparater hos Samsung.

Samsung lancerer nu LED-, LCD- og Plasma-tv med indbygget satellitmodtager, blandt andet LED-tv i 8- og 7- serien samt nogle i 6-serien. Desuden lanceres 5-, 6-, og 7-serien i Plasma og LCD både med og uden satellitmodtager.

For mere information kontakt:

Catja Middelboe Andersen, kommunikationsdirektør hos Canal Digital, mobil 22 43 42 33.
Erik Johannesson, nordisk pr-chef hos Samsung, erik.johannesson@samsung.se telefon + 46 8 555 057 87, +46 70 99 55 650

Om Canal Digital:

Canal Digital startede som de første med HDTV i Danmark og er blandt de førende herhjemme med foreløbig 14 HD-kanaler i udbud:

·DR HD
·TV2 Film HD
·BBC HD
·Eurosport HD
·CANAL+FILM HD
·CANAL+SPORT HD
·Discovery HD
·Kanal 5 HD
·History HD
·Silver HD
·National Geographic HD
·Rush HD
·Animal Planet HD
·ESPN HD

Canal Digital er Nordens førende udbyder af digitalt tv - både til antenneforeninger samt via satellit og kabel. Canal Digital tilbyder mange forskellige tv-kanaler, herunder følgende:

·TV2
·TV2 Zulu
·TV2 Charlie
·TV2 FILM
·DR1
·DR2
·DR HD
·DR K
·DR Ramasjang
·DR Update
·CANAL9
·Disney Channel
·Toon Disney
·Kanal 4
·Kanal 5
·6'eren
·dk4
·CANAL+ kanalerne
·Discovery Channel
·National Geographic Channel
·Eurosport
·Cartoon Network
·Animal Planet
·CNN
·Voice TV
·MTV

Canal Digital tilbyder også løsninger inden for internet, telefoni og teknisk service. Mere end tre mio. nordiske husstande modtager tv-signaler fra Canal Digital, der er 100 pct. ejet af norske Telenor.

Læs mere på http://www.canaldigital.dk

Download billeder :
http://www.samsung.com/dk/news/files/19000.zip

Om Samsung Electronics CO Ltd

Samsung Electronics Co Ltd, Korea, er en førende producent af tv, memory chips, mobiltelefoner og billedskiltpaneler. Virksomheden har 18 800 medarbejdere i 65 lande delt op i otte uafhængige forretninger. Den konsoliderede omsætning blev i 2009 opgjort til 116 800 000 tusind dollars. Samsung Electronics Nordic AB i 2009 havde et salg på 7,28 milliarder DKK. Siden 1992 er Samsung vokset hurtigt, har i dag 320 ansatte og tilbyder det nyeste inden for mobiltelefoner, lyd og video, IT-produkter og hvidvarer.

Relevant information

http://www.samsung.com/dk/


Pressekontakt


Firma

Samsung Electronics
Sydhavnsgade 18 2
2450 København SV, Danmark

  22 65 52 59

http://www.samsung.com/dk/

Modtag nyheder fra Samsung Electronics på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire