Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/05-10   -   Pressemeddelelse

Samsungs mindste - en lille projektor til store opgaver

En lille kasse på kun syv centimeter viser billeder i storskærmsstørrelse på op til 80". Samsungs SP-H03 er en mikroprojektor, der redder ferien, kundemødet eller fredagsunderholdningen. Den lille projektor viser film og billeder fra mobilen, computeren, USB-nøglen eller direkte fra den indbyggede hukommelse. Desuden kan den køre på batteri, hvis der ikke lige er en stikkontakt i nærheden.

Så lille, at den kan ligge i hånden. Det er Samsungs nye projektor SP-H03. Den vejer ikke mere end en mobiltelefon og har et genopladeligt batteri, der kan klare afspilning i op til to timer. Desuden har den egen medieafspiller, indbyggede højtalere og plads til hukommelseskort. Og med den energivenlige og langtidsholdbare LED-lampe får du skarpe billeder helt op til 80".

Underholdning på ferien
Skulle vejret på sommerens campingrejse skuffe, er SP-H03 løsningen. Lad teltdugen agere filmlærred og tilslut en bærbar computer, USB-nøgle, ekstern harddisk, mobiltelefon, et videokamera eller afspil film direkte fra hukommelseskortet. Og vil du ikke forstyrre naboerne, så kan du lytte med via hovedtelefonerne.

Overrask på jobbet
Med sin minimale størrelse og den indbyggede medieafspiller, der understøtter Microsoft Office, kan SP-H03 øge professionalismen, når du er på arbejde. Til næste kundemøde kan du vise en PowerPoint direkte fra projektorens indbyggede hukommelse. Udover formodentlig at give kunden en aha-oplevelse, mindsker du samtidig risikoen for problemer med teknikken, da du ikke behøver at tilslutte en computer eller tænke på ledninger.

Film og TV i stort format
Sidst men ikke mindst kan du bruge SP-H03 som mini-biograf til fredagsunderholdningen. Slut DVD-afspilleren til projektoren og afspil film eller tilslut kabeltv-dekoderen og følg med i favoritserien på storskærm. Eller hvorfor ikke tage den lille projektor med ud til vennerne for at vise billeder og videoer fra din mobiltelefon eller kamera. SP-H03 er enkel at tage frem, når du vil skabe en endnu bedre stemning.

Fakta: Samsung SP-H03 er en pico-projektor med en lysstyrke på 30 ansi lumen via LED-lampe, som har op til 30.000 timers levetid. Billedvisningsafstanden er 0,30 - 3 meter og giver en billedstørrelse på 9 - 80". Kontrasten er 1000:1, wvga-opløsning (854x480 pixels). Lyden fra blæseren er på 23 decibel. Komposit-, VGA- og USB-tilslutning. Højttalere på 1 watt og udgang til hovedtelefoner. En gigabyte indbygget hukommelse og plads til helt op til 16 gigabyte ekstern hukommelseskort. Størrelse 70 x 27,5 x 70 millimeter uden batteri, vejer 210 gram med batteri. Kører på medfølgende genopladeligt batteri og via strømforsyning på 100 - 240 volt. I butikkerne til juli. Den forventede pris bliver 2.300 kroner.

Relevant information

http://www.samsung.com/dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Samsung Electronics
Sydhavnsgade 18 2
2450 København SV, Danmark

  22 65 52 59

http://www.samsung.com/dk/

Modtag nyheder fra Samsung Electronics på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire