Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/09-10   -   Pressemeddelelse

Samsung Galaxy Tab - en galakse af muligheder

Samsung samler sine smarteste innovationer i Galaxy Tab, der med sin syv tommer store touchskærm fusionerer smartphonen med den bærbare computer til en helt ny produktkategori - en kompakt mobil tavle-pc.

Efter utallige rygter afslører Samsung i dag Galaxy Tab, der er en helt ny produktkategori fra Samsung. Galaxy Tab er en perfekt fusion af alle de funktioner, du kender fra din smartphone og bærbare computer. Kald den hvad du vil - en tavle-pc, en touch-computer eller en avanceret smartphone . Vi kalder den Galaxy Tab.

Surf på nettet når som helst og hvor som helst
Galaxy Tab vejer kun 380 gram, har en syv tommer stor touchskærm og et kompakt design med bløde, afrundede former. Galaxy Tab er så tilpas lille, at den kan være i inderlommen, men samtidig stor nok til at have liggende på knæene, når du sidder i sofaen.

Via multifunktionen kan du surfe på nettet og have glæde af alle Galaxy Tab's multimedie-funktioner samtidigt - du kan fx lytte til din yndlingsmusik mens du opdaterer din Facebook-status. Eller læse en e-bog, se på billeder og se film i fuld HD direkte fra den interne hukommelse eller hukommelseskort, streamet fra internettet eller fra en computer via DLNA-teknologien. Og med Flash-understøttelse kan du surfe på alle dine yndlingshjemmesider uden problemer. Du kobler dig let på nettet via det indbyggede mobile bredbånd eller et trådløst netværk. Tag Galaxy Tab med hvor du vil, og udforsk en galakse af muligheder.

Skab din helt egen Galaxy Tab med Android 2.2
Med Galaxy Tab kan du meget mere end at surfe på nettet. Takket være operativsystemet Android 2.2 og Android Market kan du downloade mange tusinder applikationer, som gør din Galaxy Tab til helt din egen. Desuden er der allerede mange praktiske applikationer forudindstalleret. Fx ThinkFree, hvor du kan åbne og redigere Microsoft Office dokumenter, eller hvad med at bruge din Galaxy Tab som fjernbetjening til tv'et. Med en kraftfuld processor på 1 GHz bliver touchskærmen ekstra følsom, og det er intet problem at se film i fuld HD eller se avanceret grafik på den.

Med alle smartphonens fordele
Du kan også ringe fra din Galaxy Tab. Enten kan den ligge på bordet og bruges som en højtaler-telefon, eller tilsluttes et bluetooth headset. Galaxy Tab har to kameraer og det frontale kamera kan anvendes til videokonferencer. Du kan naturligvis også sende sms og mms.

Galaxy Tab har en syv tommers tilpasset version af brugergrænsefladen TouchWiz 3.0, hvor du selv kan flytte rundt i menuerne og skabe dine egne genveje. Med SocialHub kobles du til de sociale medier som Facebook, Twitter og Google. Kombiner dette med dine mailkonto og kalendere, og så har du alle vennernes aktiviteter samlet et og samme sted.
Galaxy Tab er den perfekte rejsemakker. Udover at se film eller surfe på nettet har Galaxy Tab indbygget GPS. Det gør det let at finde rundt, og velankommet til din destination, kan du få informationer om seværdigheder, restauranter og butikker via den såkaldte augmented reality funktion - hold Galaxy Tab op foran dig, og den giver dig rutevejledning og informationer om, hvor langt der er til dit mål.

Fakta: Galaxy Tab har en syv tommer stor TFT-LCD skærm som viser i fuld HD, 1024x600 pixels. Størrelsen er 190x120x12 centimeter og vejer 380 gram. Den har indbygget mobilt bredbånd op til 7.2 mps og trådløst netværk 802.11n. Operativsystemet er Android 2.2 med en Cortex A8-processor på 1 GHz. Den interne hukommelse er 16 gigabyte og der er plads til hukommelseskort på op til 32 gigabyte. To kameraer, et bagtil på 3 megapixels med LED-lampe, og et frontlt kamera på 1,3 megapixels. Videooptagelse i HD-format og understøttelse af afspilningsformaterne DivX, XviD, MPEG4, h.263, h.264. Understøtter MS Exchange Active Sync, Gmail, Layar, Swype, ThinkFree og Adobe Flash 10.1.
Kommer i butikkerne i midten af oktober. Forventet pris 7.000 kroner.

Pressekontakt:
Erik Johannesson, nordisk PR-chef, +46 8 555 057 87, +46 70 99 55 650
Emilie Holmbo Jensen, PR-kontakt, +45 25 18 70 90
Presserum med fotos: http://www.samsung.com/dk/news/main.do

Relevant information

http://www.samsung.com/dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Samsung Electronics
Sydhavnsgade 18 2
2450 København SV, Danmark

  22 65 52 59

http://www.samsung.com/dk/

Modtag nyheder fra Samsung Electronics på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire