Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/09-10   -   Pressemeddelelse

Samsung lancerer computerskærme til PC-over-IP

Samsungs computerskærme NC190 og NC240 er sammen med VMware View 4.5 erstatninger for den stationære computer. Med denne løsning får din virksomhed en ekstra sikker IT-løsning med bedre driftsikkerhed og lavere omkostninger.

Samsung lancerer to computerskærme, der er certificeret til VMwares løsning for computervisualiserede miljøer: NC190 og NC240 på henholdsvis 19" og 24". Skærmene er udviklet til en PC-over-IP løsning, og er et alternativ til stationære computere. I stedet for at brugerne er tilsluttet traditionelle arbejdsstationer ved hver sit skrivebord, forbindes alle brugere gennem én central server. Dermed mindskes behovet for vedligeholdelse, og driftomkostningerne reduceres.

Kompromisløs brugeroplevelse
Med ekstremt hurtige responstider og flot billedkvalitet i fuld HD, hvor NC240 har en opløsning på 1920x1080 pixels og NC190 en opløsning på 1280x1024 pixels, er skærmene ideelle til at arbejde med CAD/CAM, grafisk design og 3D animering. Tilbehør som computermus, tastatur, kamera og højttalere eller lignende sluttes direkte til skærmen via USB-indgangene.

Ekseptionel sikkerhed
Data er ekstra sikker i NC190 og NC420, da ingen informationer forlader den centrale server eller datacenteret. Desuden er alt, der vises på computerskærmene, krypteret. Individuelle arbejdsstationer kan ikke hackes eller inficeres med virus eller spyware. Desuden skal alle eksterne enheder, der tilsluttes via en USB-indgang, godkendes. Det betyder, at ingen uautoriserede enheder kan tilkobles systemet. NC190 og NC240 er ideelle til brug i finansielle, statslige eller militære arbejdsmiljøer, men er også oplagte til brug inden for forskning og udvikling.

Ekstremt tynde klienter
Samsungs NC190 og NC240 er ikke bare tynde klienter, de er også computerskærme udviklet til at kunne koble sig op til et centralt VMware vSphere-datacenter. Computerskærmene indeholder ingen operativsystemer, drivere eller harddiske. I stedet er operativsystem, programmer og antivirusprogrammer installeret på den centrale server. Det gør vedligeholdelse lettere og mere effektivt - og betyder lavere omkostninger til bl.a. programlicenser, fx er der kun brug for ét antivirus program i stedet for et til hver arbejdsstation.

Fakta: NC190 og NC240 er henholdsvis 19" og 24" store computerskærme til PC-over-IP. Lysstyrken er 250cd/m2 henholdsvis 300cd/m2 med opløsningen 1240x1024 og 1920x1080 pixels. Kontrasten er 1000:1 og responstiden 5ms. Fire USB-indgange, øvrige tilslutningsmuligheder er VGA, DVI, 10/100/1000 RJ45 Ethernet, høretelefoner og mikrofon.
Den forventede pris er henholdsvis 4600 kroner for NC190 og 5500 kroner for NC420.

Relevant information

http://www.samsung.com/dk/


Pressekontakt


Firma

Samsung Electronics
Sydhavnsgade 18 2
2450 København SV, Danmark

  22 65 52 59

http://www.samsung.com/dk/

Modtag nyheder fra Samsung Electronics på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire