Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/10-10   -   Pressemeddelelse

Samsungs første android mobil med glidende tastatur

Galaxy 551 er Samsungs første android mobil med glidende tastatur. Med Android 2.2 og Samsungs sikkerhedsløsning samt android mobilernes hidtil smarteste e-mail klient, er Galaxy 551 det perfekte valg som arbejdstelefon.

Galaxy 551 er Android-mobilen, som du og din arbejdsplads har ventet på. Det er Samsungs første android mobil med et glidende tastatur, som har Æ, Ø og Å. Desuden er Galaxy 551 fra starten udstyret med Android 2.2, og med flere forskellige sikkerhedsløsninger klarer Galaxy 551 nemt virksomhedernes skrappe krav for e-mail- og datahåndtering, hvilket gør Galaxy 551 til en effektiv og sikker arbejdstelefon*.

Med Galaxy 551får du android mobilernes hidtil smarteste e-mail klient og kalenderfunktionalitet. Du kan for eksempel både videresende mails, flytte mails mellem mapper, læse mails i html-format og indsætte en autosignatur i mails sendt fra mobilen. Også kalenderfunktionaliteten er videreudviklet, og du kan nu både indkalde til møder og acceptere indkomne mødeindkaldelser.

Meget mere end en arbejdstelefon
Hvis du ofte opdaterer din Facebook-status, skriver Twitter-feeds eller sender sms'er, vil du være vild med Galaxy 551's glidende tastatur. For en mobil med glidende tastatur har Galaxy 551 et enkelt og slankt design, der ligger godt i hånden. Den har indbygget GPS og kort for navigation, og takket være multifunktionalitet kan du for eksempel have radioen tændt samtidig med, at du bruger navigationssystemet. Endelig kan du på Android Market vælge imellem flere tusinder applikationer, der gør din Galaxy 551 endnu mere personlig.

Med Galaxy 551 har Samsung nu det bredeste udbud af Android-mobiler for enhver smag. I butikkerne kan du allerede finde Samsungs flagskib Galaxy S med den fire tommer store Super AMOLED skærm, den lille Galaxy 5 med en 2,8 tommers stor touchskærm samt den lidt større og prisvenlige Galaxy 3. De er alle udstyret med Android 2.1 og kan opgraderes til Android 2.2. Sidst, men ikke mindst må vi ikke glemme den Android-baserede Galaxy Tab med den 7 tommer store touchskærm, der inden længe kommer i butikkerne.

*) Galaxy 551 har SSL-krypteret kommunikation mellem mobilen og e-mail-serveren. Du kan opsætte kodeord med både bogstaver og tal for at låse mobilen op. Kun få antal forsøg er tilladt, derefter låses mobilen. En administrator kan dog låse en blokeret mobil. Du kan også indstille kodeordet til at skulle udskiftes regelmæssigt. Hvis telefonen mistes eller stjæles, kan den formateres centralt fra, så al indhold i mobilen slettes - både kontaktinformationer og downloadede dokumenter. Hvis den aftalte sikkerheds-politik ikke overholdes, blokerer Galaxy 551 automatisk datatrafik mellem mobilen og e-mail serveren. For bedre forbrugs-kontrol understøtter Galaxy 551 restriktioner af tilladt datatrafik, når der hentes vedhæftede filer, og telefonen bruges i udlandet (såkaldt roaming).

Fakta: Galaxy 551 har en 3,2" stor kapacitiv tft-touchskærm på 240x400 pixels. Android 2.2, 667MHz-processor, brugergrænsefladen TouchWiz 3.0 med Social Hub. GPS, Google Maps og Layar Augmented Reality. FM-radio, musikafspiller samt videoafspiller som klarer formaterne DivX. Xvid, MPEG4, h.263. Kamera med 3MP og videooptagelse med 30fps. Understøtter flere ActiveSync-kontoer. WiFi og understøttelse for DLNA. Hspda 7,2 mbs, EDGE, GPRS. 160 MB indbygget hukommelse og plads til hukommelseskort. Batteri 1200 mAh. I butikkerne i løbet af november til den forventet pris på 2.700 kroner.

Relevant information

http://www.samsung.com/dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Samsung Electronics
Sydhavnsgade 18 2
2450 København SV, Danmark

  22 65 52 59

http://www.samsung.com/dk/

Modtag nyheder fra Samsung Electronics på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater