Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/11-10   -   Pressemeddelelse

Samsungs mobil åbner døren til fremtiden

Fremtidens dørlås afprøves i dag af Assa Abloy på Clarion Hotel Stockholm. Døren låses op ved hjælp af en mobiltelefon.

For at demonstrere sin løsning har Assa Abloy valgt at benytte Samsungs bedst sælgende touchmobil, Star S5230.

Book dit hotelværelse, som du plejer, og få din reservationsbekræftelse sendt til din mobiltelefon. Før ankomsten kan du vælge at checke ind på dit værelse via mobiltelefonen, som derefter får tilsendt en digital nøgle, der lagres på mobilen. Velankommet på hotellet slipper du for at stå i kø i hotellets reception, og kan gå direkte til dit værelse. Døren låses op når du holder mobiltelefonen op foran dørens lås, hvor den genkender den digitale nøgle, der er lagret i mobilen. Når du sidenhen forlader værelset, låses døren automatisk efter dig, og når du skal checke ud igen foregår dette også via mobilen, der derefter sletter den digitale nøgle i mobilen.

Lyder det for godt til at være sandt? Takket være teknologien Near Field Communication (NFC) bliver det nu muligt. NFC er en standard for trådløs kommunikation af data mellem enheder, som er indenfor 10 centimers afstand. Samsung har allerede deltaget i en række projekter, hvor en af Samsungs bedst sælgende touchmobiler Star S5230 er blevet tilpasset til en såkaldt NFC mobil, Star S5230N. Et eksempel på et af disse tidligere projekter, er et vellykket forsøg med offentlig transport i Nice, Frankrig, hvor kunderne fik mulighed for at betale for turen via deres telefonregning ved at holde deres NFC-kompatible Star S5230N op mod en læser.

- Samsung er en af de mobiltelefon-producenter, der er kommet længst med anvendelse af
NFC teknologien, og vores fokus er at skabe sikker og tryg datatrafik mellem mobiltelefonen og aflæseren, siger Andreas Norberg, teknisk chef for mobiltelefoner for Samsung i Norden.

Pilotprojektet, der demonstreres i dag på Clarion Hotel i Stockholm, er et samarbejde mellem Assa Abloy, Choice Hotels Scandinavia, TeliaSonera, Venyon, VingCard Elsafe.

Læs mere om Samsung Star S5230 her

Relevant information

http://www.samsung.com/dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Samsung Electronics
Sydhavnsgade 18 2
2450 København SV, Danmark

  22 65 52 59

http://www.samsung.com/dk/

Modtag nyheder fra Samsung Electronics på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater