Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/05-11   -   Pressemeddelelse

Ny monitor taler trådløst med computeren

Samsungs nye monitor, Hub Monitor overfører trådløst billedet mellem computeren og skærmen. Desuden genkender Hub Monitor den bærbare eller stationære computer, når de én gang har været i nærheden af hinanden. Det er bare at tænde computeren og gå på nettet, arbejde eller spille uden at skulle tilslutte et eneste kabel. Hub Monitor er den seneste tilføjelse til Samsungs førende portefølje af monitorer.

Udviklingen er gået stærkt inden for TV og mobiltelefoni de seneste år, mens den teknologiske udvikling når det gælder monitorer har været mindre synlig. Med lanceringen af Samsungs nye Hub Monitor ændres denne tendens, og en ny løsning, som lader monitoren og computeren tale sammen trådløst, skaber en revolutionerende ny skærmteknologi.

Forestil dig at sætte din computer ved monitoren, starte computeren, og med det samme kunne gå i gang med at arbejde, chatte med vennerne på Facebook eller spille computerspil, helt uden at skulle bekymre dig om kabler. Hvis computeren ikke er løbet tør for strøm naturligvis. Når du har tilsluttet din computer til Hub Monitoren første gang, finder monitoren automatisk computeren næste gang, de to enheder befinder sig inden for en meter fra hinanden. Skærmbilledet sendes trådløst til computeren - selvfølgelig uden tidsforskydning eller tab af billedkvalitet.

Skarp og fleksibel
Det er satsningen på høj billedkvalitet, som har gjort Samsung førende inden for monitorer, og Hub Monitor er ingen undtagelse. Med en responstid på to millisekunder, høj kontrast og klare farver skaber Hub Monitor en behagelig skærmoplevelse. Og takket være den smarte fod kan både monitorens vinkel og højde tilpasses alle arbejdstillinger, både siddende og stående.

Hub Monitor er desuden en miljøvenlig monitor. Monitoren slår automatisk fra når den ikke er i brug og med flere strømbesparende tilstande at vælge imellem, bruger du aldrig mere strøm end nødvendigt. Det er både godt for økonomien og miljøet.

Fakta: Monitoren Hub Monitor (C27A750X) med trådløs dataoverføring mellem computer og monitor. 27" (16:9) LED-skærm, dynamisk kontrast på 5.000.000:1 og lysstyrke op til 300 cd/m2. Opløsningen er 1920x1080 pixels, responstid på to millisekunder og en betragtningsvinkel på 170/160 grader. Indbygget USB-hub med USB 3.0-porte. Dansk menu. Vægt inklusiv fod 5,2 kg. I butikkerne i midten af maj. Vejledende udsalgspris ved lancering: 4.600 kr.

Pressekontakt:
Erik Johannesson, nordisk PR-chef, +46 8 555 057 87, +46 70 99 55 650
Emilie Holmbo Jensen, PR-kontakt, +45 25 18 70 90

For produktudlån, kontakt venligst: samsung(AT)relationspeople.dk
Presserum med fotos: http://www.samsung.com/dk/news/main.do

SAMSUNG Electronics Co Ltd., Korea, er en af verdens førende producenter af TV, memory chips, mobiltelefoner og tft-lcd-paneler med 190.500 ansatte i 68 lande inden for otte uafhængige forretningsområder. Omsætningen lød i 2010 på 135,8 milliarder US dollars. SAMSUNG Electronics Nordic AB omsatte i 2010 for 8 milliarder kroner. Siden 1992 er den nordiske organisation vokset kraftigt, har i dag 330 medarbejdere og sælger den nyeste teknologi inden for mobiltelefoner, lyd og billede, IT-produkter og hårde hvidevarer.

Relevant information

http://www.samsung.com/dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Samsung Electronics
Sydhavnsgade 18 2
2450 København SV, Danmark

  22 65 52 59

http://www.samsung.com/dk/

Modtag nyheder fra Samsung Electronics på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater