11/08-11
-
Pressemeddelelse
Vandtæt touch-mobil til det hårde efterårsvejr
Nu er det slut med forgæves at beskytte din smartphone for regnvejret imens du snakker med vennerne i telefonen eller opdaterer din Facebook-status på farten. Den nye vandtætte og modstandsdygtige Galaxy Xcover fra Samsung kan holde til vand, sne og støv. Smartphonen er selvfølgelig udstyret med Android 2.3, som er det seneste og hurtigste operativsystem for smartphones. Den er med andre ord en holdbar telefon - både ude og inde - og din sikre kompagnon på både byggepladsen og på sejlturen.
Galaxy Xcover er Samsungs første støv- og vandtætte touch-mobil, der tilmed opfylder sikkerhedsklassificeringen IP67. At tale i telefon med venner eller arbejdskollegaer, sende e-mails eller opdatere din status på Facebook i silende regn, på stranden eller på klatreturen, er ingen hindring for den nye smartphone Galaxy Xcover. Den er så robust og vandtæt, at den kan ligge i vand på en meters dybde i op til 30 minutter uden at tage skade. Og når mørket falder på, er det bare at tænde telefonens lommelygte. Galaxy Xcover er tilmed modstandsdygtig over for stød takket være skærmens glas, der er fire til fem gang stærkere end almindeligt glas.
Trods sit robuste ydre, giver Galaxy Xcover ikke afkald på sin ydeevne og sin hurtige downloadhastighed. Med operativsystemet Android 2.3 og en processor på 800 megahertz, er det let at læse e-mails samtidig med, at du hører radio eller læser dokumenter i Word eller PowerPoint, uden at telefonens funktionalitet nedsættes.
Ligger trygt i hånden
Galaxy Xcover beskyttes mod fugt og støv gennem et tætsluttende plastomslag, som også gør, at mobilen ligger trygt og bekvemt i hånden. Tastaturet under skærmen er hævet, hvilket betyder, at det er let at anvende mange af telefonens funktioner selv om dine fingre er våde, eller du har handsker på.
Smarte funktioner forenkler hverdagen
Xcover er udstyret med Samsungs Social Hub, som gør det nemt for dig at holde styr på dine kontakter, da alle informationer om dine kontaktpersoner er samlet sted. Fx synkroniseres Xcovers telefonbog med eksempelvis e-mail, kalender, Facebook og Twitter. Taste-funktionen Swype gør det desuden muligt at skrive beskeder hurtigere sammenlignet med traditionelle metoder, eftersom fingrene trækkes mellem bogstaverne, i stedet for at tasterne trykkes ned.
Fakta: Samsungs nye touch-mobil Galaxy Xcover (GT-S5690) bygger på operativsystemet Android 2.3. Sikkerhedsklassificeringen IP67: beskyttet mod støv og kan ligge i vand på en meters dybde i op til 30 minutter. Størrelse 65,9 x 121,5 x 11,95 millimeter med en HVGA-skærm på 3,65 tommer (480 x 320 pixel), 135 gram. 800 megahertzprocessor, 150 megabyte hukommelse, batteri 1500 mAh. Mobilt bredbånd: HSDPA 7.2, HSUPA 5.76 med understøttelse af Bluetooth 3.0 + HS, USB 2.0 samt WiFi 802.11 (b/g/n). Interface: TouchWiz. Understøtter GPS. ThinkFree Office til læsning af dokumenter i formater som Word, Excel, PowerPoint etc. Tre megapixel kamera med autofokus og LED-blitz, lommelygte, FM-radio. I butikkerne til november. Vejledende udsalgspris ved lancering 1.999 kroner.
OM IP67: IP (Ingress Protection rating) er en international bedømmelse af, hvor godt udstyret kan tåle og beskytter mod vand og støv. Jo højere tal, desto bedre beskyttelse. Første ciffer i koden står for, hvor støvtæt produktet er, og 6 er det højeste niveau. Det andet ciffer står for beskyttelsesevnen mod indtrængning af vand, hvor 7 er næsthøjeste niveau og betyder vandtæt på en meters dybde i op til 30 minutter.
Pressekontakt:
Erik Johannesson, nordisk PR-chef, +46 8 555 057 87, +46 70 99 55 650
Emilie Holmbo Jensen, PR-kontakt, +45 25 18 70 90
For forbrugere: Kontakt Samsungs kundesupport på +45 70 70 19 70
For produktudlån, kontakt venligst: samsung(AT)relationspeople.dk
Presserum med fotos: http://www.samsung.com/dk/news/main.do
Nyheder via RSS: http://www.samsung.com/dk/aboutsamsung/rss/rssFeedList.do
SAMSUNG Electronics Co Ltd., Korea, er en af verdens førende producenter af TV, memory chips, mobiltelefoner og tft-lcd-paneler med 190.500 ansatte i 68 lande inden for ni uafhængige forretningsområder. Omsætningen lød i 2010 på 135,8 milliarder US dollars. SAMSUNG Electronics Nordic AB omsatte i 2010 for 8 milliarder kroner. Siden 1992 er den nordiske organisation vokset kraftigt, har i dag 330 medarbejdere og sælger den nyeste teknologi inden for mobiltelefoner, lyd og billede, IT-produkter og hårde hvidevarer
Relevant information
http://www.samsung.com/dk/