Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/09-11   -   Pressemeddelelse

Galaxy S WiFi - en smart tablet til et Smart TV

Nu bliver Samsungs SMART TV i 8-serien endnu smartere. Samsungs nye tablet Galaxy S WiFi følger nemlig med i pakken når du køber et Samsung 8-serie LED TV i resten af 2011. Galaxy S WiFi er en 5" tablet, propfyldt med masser af smarte applikationer til både dit TV og livet på farten. Du kan fx bruge Galaxy S WiFi som ekstra TV eller fjernbetjening, dele din musik, film og billeder trådløst via Samsung Allshare og fylde den med cool apps fra Android Market.

Samsungs nye Galaxy S WiFi tablet gør din TV-oplevelse endnu smartere. Du kan fx dele og streame dine film, billeder og musik trådløst fra din Galaxy S WiFi til dit 8-serie Samsung SMART LED TV via Samsungs Allshare funktion. Så har du nemt og hurtigt filmen klar til weekendhygge med familien.

Og så er det endelig slut med at skændes med familien om fjernbetjeningen - takket være Samsungs Smart View funktion kan du se film via HDMI på TV'et, og samtidig se almindeligt TV-indhold på din Galaxy S WiFi. Så hvorfor ikke tage fodboldkampen med i køkkenet når der skal laves aftensmad, mens børnene ser deres yndlingsfilm på TV'et i stuen.

"Konvergens og kommunikation mellem medieplatformene var det store samtaleemne på årets IFA-messe i Berlin. Jeg er derfor stolt over at kunne tilbyde vores kunder muligheden for at prøve nogle af de mange smarte funktioner vores produkter i dag rummer, når vi i resten af året lægger en Galaxy S WiFi tablet med i pakken ved køb af et af vores 8-serie LED TV", siger Ulrik Hvid, landechef for Samsung i Danmark.

Med Galaxy S WiFi får du desuden adgang til Googles smarte mobilfunktioner, som Google Maps og Gmail, og med det hastigt voksende udvalg af applikationer og spil fra Android Market og Samsung Apps, er der masser af muligheder for underholdning - både hjemme i sofaen og når du er på farten.

Takket være Galaxy S WiFi's mange kommunikations-funktioner har det aldrig været nemmere at være i kontakt med venner og familie. Galaxy S WiFi er designet til at holde dig opdateret. Med Social Hub har du alle dine sociale netværk samlet i ét, og via det frontale kamera er det let at skype med kæresten eller vennerne.

Du kan naturligvis også bruge Galaxy S WiFi som fjernbetjening til alle Samsungs SMART TV.

Fakta:
Galaxy S WiFi er baseret på operativsystemet Android 2.3 og brugergrænsefladen Touchwiz 3.0. Har WiFi b/g/n. Udstyret med en Super Clear LCD-skærm på 5" (480x800 pixels), Processor på 1 Ghz, 8 GB intern hukommelse, Måler 141,3x78,2x11,9, vægt: 182 gram. 3,2 megapixels kamera bagtil og et VGA kamera på forsiden. USB 2.0. Adgang til AllShare, Social Hub, Android Market, Google Maps.

Galaxy S WiFi følger med i pakken, når du køber et 40, 46, 55 eller 60" UE-D8005 SMART TV i resten af 2011. Galaxy S WiFi sælges separat til en vejledende udsalgspris på 2.999 kroner, og kan benyttes til Samsungs SMART TV i 7-serien (UE-D7005) med de samme funktioner som for 8-serien. Galaxy S WiFi fungerer desuden som fjernbetjening til alle Samsungs SMART TV.

Relevant information

http://www.samsung.com/dk/


Pressekontakt


Firma

Samsung Electronics
Sydhavnsgade 18 2
2450 København SV, Danmark

  22 65 52 59

http://www.samsung.com/dk/

Modtag nyheder fra Samsung Electronics på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire