Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/11-11   -   Pressemeddelelse

Samsung lancerer konkurrence for Bada-udviklere

Samsung opfordrer nu applikationsudviklere verden over til at udvikle den bedste app til Samsungs operativsystem, Bada 2.0. Samsung kårer 10 vindere, der hver belønnes med 100.000 dollar.

Samsungs konkurrence "The Bada Power App Race" afholdes nu for anden gang. I år er den totale præmiesum på en million dollar. Præmien deles mellem de udviklere, som producerer de ti bedste apps til Samsungs nye operativsystem Bada 2.0. Hver vindende app belønnes således med 100.000 dollar, og vil blive mærket med symbolet 'Power App' i Samsung Apps.

- Vi leder hele tiden efter nye smarte løsninger til Bada, som vil gøre mobilen endnu mere personlig og alsidig. Nu giver vi applikationsudviklere verden over mulighed for at få det bedste frem i Bada og samtidig tage del i Bada's succes. Jeg håber selvfølgelig på en nordisk vinder, siger Søren Karmdal, salgschef for telecom hos Samsung Danmark.

Det vil være de fem bedste apps til spil og de fem bedste program-apps, som vinder. De apps, der først når 100.000 downloads vinder, og alle kan være med i juryen og stemme på de bedste bidrag. Konkurrencen foregår på Samsungs hjemmeside http://developer.bada.com og kører indtil midnat d. 31. december 2011.
På websitet kan du downloade det brugervenlige værktøj, Bada Software Development Kit, som gør det enkelt at udvikle apps til Bada.

Samsung præsenterede det nye operativsystem, Bada 2.0, i forbindelse med IFA-messen i Berlin i september. Samsungs nye smarte touchmobil, Wave 3, bliver udstyret med Bada 2.0. Telefonen kommer til Norden ved årsskiftet.

Relevant information

http://www.samsung.com/dk/


Pressekontakt


Firma

Samsung Electronics
Sydhavnsgade 18 2
2450 København SV, Danmark

  22 65 52 59

http://www.samsung.com/dk/

Modtag nyheder fra Samsung Electronics på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater