Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/01-10   -   Pressemeddelelse

Ægte Surround via USB2.0

Endnu en gang vender Sandberg tingene op og ned ved at simplificere ting, der ellers kan være svære og uoverskuelige for mange computerbrugere. Denne gang er det et ægte Surround lydkort med analog og optisk-digitale ind- og udgange, som Sandberg har stoppet ned i en lækker lille box som man bare sætter i USB-stikket. Vupti er der ægte biograflyd på computeren uden man behøver røre en skruetrækker. Så er det slut med de tider hvor man skulle være computertekniker for at opgradere computeren med high-end lyd.

Den ser ud som forventet. Ingen overraskelser dér. Fin lille sort æske og et løst USB-kabel til at forbinde den med. Der er også en udmærket brugsanvisning, garantikort for de 5 års garanti og en CD med i pakken. CD'en vender vi tilbage til.

Sound Box er ret kompakt. Forside og bagside er da stort set også plastret til med forskellige ind- og udgange. Der kan tilsluttes headsets, almindelige stereohøjttalere, 2.1 systemer, 5.1. surround og 7.1 surround systemer på forsiden foruden AUX input. For de lidt mere avancerede brugere finder man Toslink porte på bagsiden til optisk-digital tilslutning i professionelle lydsystemer. Mikrofontilslutningerne er havnet på siden af boxen.

På toppen af boxen møder man knapper til mute og volumenkontrol samt et par kontrollamper. Endnu en fordel ved at have lydkortet ude på bordet i stedet for at det er stoppet ind i computerens dyb.

Installationen er lige så legende let som med de fleste andre USB ting. Driveren på CD'en skal installeres og USB stikket skal sættes i. Ingen skruetrækkere, ingen snak om PCI bus, ingen risiko for ressourcekonflikter og overophedning. Det er da genialt at gøre lydkortet eksternt.

Der er ekstra guf på CD'en. Utroligt nok følger lydprogrammet Xear 3D med i pakken fra Sandberg. Xear 3D er ikke et helt almindeligt lydprogram. Her får man en avanceret mixer og equalizer, man kan vælge forskellige filtre og effekter, der er forhåndsindstillinger for bestemte stilarter, man kan justere tonearter og så får man lidt sjov og ballade oven i købet med funktionen "Magic Voice". Den kan give dig en uhyggelig stemme, få dig til at lyde som Anders And og få små piger til at lyde som fuldvoksne havnearbejdere. Der er også en særlig karaoke funktion, som dæmper stemmen på et stykke musik, så man kan synge ind over.

Sandberg USB Sound Box 7.1 er ganske enkelt en genial løsning til enhver, der vil forbedre lyden på computeren, uanset om man bare vil have lidt bedre lyd i den daglige brug eller skal bruge output til et professionelt surround lydsystem. Man får 5 års garanti og fri adgang til Sandberg Helpdesk med i købet.

Man skulle tro at prisen lå i et helt andet niveau end den gør. Men der er virkelig valgt et prisniveau her, som kun kan bygge på at Sandberg satser på massemarked med Sandberg USB Sound Box 7.1.

Relevant information

http://www.sandberg.it


Pressekontakt


Firma

Sandberg A/S
Bregnerødvej 144 D1
3460 Birkerød, Danmark

  +45 48 22 22 90
  +45 48 22 22 90

http://www.sandberg.it

Modtag nyheder fra Sandberg A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire